Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Alma-Tadema
han først fængslede Europas Opmærksomhed, var neppe
mindre mærkværdige ved den forbavsende Fortrolighed,
de røbede med den hele klassiske Kultur, end ved
deres maleriske Fortrin. Da han i 1874 vandt
den store Udstillingsmedalje her i Berlin for
sit Maleri Det Indre af et romersk Billedhug g
erværksled, havde Udstillings-Artiklerne gerne to
Hovedafsnit, et om Alma-Tademas Billeder og et om
Resten. - I Fjor behagede han mindre; han havde kun
udstillet ét Maleri, paa hvilket en ung, helt nøgen
græsk Pige, støttet til et vældigt træagtigt Siv,
som det i Grækenland brugtes, staar Model for en
gammelgræsk Kunstner. Figuren var dejligt malet, men
da Skikkelsens Former kun delvis fortjente at fængsle
en Kunstners Øje, og da Kunstneren paa Billedet saa
flov og kedelig ud, var Indtrykket snarere det af et
Indblik bag Kunstens Kulisser end af Kunsten selv.
I Aar har Alma-Tadema forladt den klassiske
Oldtid for det gamle Neustrien og har lagt samme
samvittighedsfulde Forstaaelse for Dagen. Hans
Maleri forestiller den forskudte neu-striske Dronning
Fredegonde, der siddende ved den aabne Svale i sin
Hal, halvt skjult bag et Forhæng, iagttager sin
Husbonds Modtagelse af hans nye Brud, Kongedatteren
Galeswintha, og hans Vielse til hende. Der er ikke
benyttet store eller grove Midler for at give Billedet
af den barbariske Fyrstinde; Dragten er simpel, kun de
skinnende gule Baand, hvormed det lange blonde Haar er
gennemflettet, ser forunderligt gammeldags ud; heller
ikke er Udtrykket vildt; hun iagttager; hun sluger sin
Smerte;-hun famler i sit Indre efter Hævn. I Værelset,
hvori hun opholder sig, er hver mindste Genstand,
hver Glasskaal, hvert Smykke i Overensstemmelse med
Figuren; merovingisk som hun. Læderhyndet, hvorpaa hun
sidder, er saa forbavsende malt, at Øjet nøjagtigt
føler, hvor blankt, hvor glat, hvor gammelt, hvor
spændt det er. Gennem den aabne Karm ser man ud i
den grønne Lund, hvor Kongen med sine Mænd modtager
den fremmede, tæt tilhyllede Fyrstedatter, medens
Biskoppen vel-signer dem og Kvinderne bringer dem
Blomster. Hver lille Figur er gennemført; der er
Lys og Luft omkring Skikkelserne, men Billedet lider
under den perspektiviske Fejl, at disse Skikkelser er
altfor smaa i Forhold til den legemsstore Fredegonde,
der synes dem ganske nær. Med sin højre Haand drager
hun Gardinet saa langt tilbage, at hun kan se Alt,
og holder det dog saa langt frem, at hun ikke selv
kan ses; den venstre nøgne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
