Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Josef Brandt .
171
Arm hænger slapt ned; ingen Ros er for stærk for
Sandheden af Ansigtets, Halsens og Armens Farve. Men
det hele Billede er som Alma-Tademas i Regelen noget
livløst.
Alma-Tadema henhører til den samme arkæologiske
Retning i Kunsten, som Gérome i Frankrig; kun er han
en betydelig Kolorist, hvad Gérome aldrig har kunnet
kaldes. Han minder om de store Oldtidsfremstillere
blandt Digterne, Flaubert f. Eks. Lærdommen i hans
Malerier har, saa betydelig den end er, som al Lærdom,
lidet med Kunst at gøre, men hans maleriske Styrke
især i Stofgengivelsen er af høj Rang. De tyske Malere
har rneget at lære af ham, og selv Digterne, som hans
Ven Gustav Ebers, vilde i kunstnerisk Henseende kunne
lære Et og Andet.
Den anden fremmede Maler, der vækker almindelig
Opmærksomhed, er den polske Kunstner Josef Brandt
med sit Tatarslag, et Billede, som straks er blevet
indkøbt af det kongelige Nationalgalleri. Det
forestiller en Hændelse af de polsktatariske Kampe
i det 17de Aarhundrede. Polske Ryttere indhenter og
overfalder en stor Trup af Tatarer og fravrister
dem det gjorte Bytte af Kostbarheder, Kvinder og
Børn. Brandt er en Virtuos i Gengivelsen af Stoffer,
Genstande, Vaaben, Vogne osv., og desuden en Maler,
der frem for Nogen formaar at faa Bevægelsen frem. Et
Køretøj, russisk eller polsk, med vilde Heste for
og brogetklædte Vejfarende, der raser hen ad en
Vej eller ned ad en Bakke lige ud mod Tilskuerne i
flyvende Firspring, det er en Yndlingsgenstand for
hans Kunst. Sligt maler han med sin lysende, tørre
Farve, som man ved første Øjekast kender igen. Han
er ikke som Alma-Tadema, der altid helst slaar Hønen
ihjel, før han maler den. Faa Tatarslaget er der da
Overflod af Bevægelse og Liv. Det er en virkelig Kamp,
hvortil man er Vidne, og Luften er fuld af Krigsraab
og Kvinders Skrig. De tatariske Mænds og Kvinders
Aasyn frembyder her en fortræffelig Modsætning
til de polske Hoveder. Billedets Mangel er den, at
Kompositionen er for indviklet, næsten uoverskuelig;
Maleriet deler sig ikke i let opfattelige Grupper;
.&
ser man ikke paa Enkelthederne, bliver det Hele for
Ens Øje til Virvar.
Ved Siden af Saadanne friske Billeder som dette tager
de prøvede og hædrede tyske Slagmaleres Billeder
sig dobbelt ved-tægtsrette og gammeldags ud. De to
officielle Krigsforherligere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
