Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Hopfen
højt. En nydelig ældre Fortælling af ham er Jaschu,
en fin og sanddru Skildring af Wiener Ungdomsliv,
udmærket ved sin Fremstilling af en elskværdig
Grisettenatur.
I Aar har Hopfen udgivet Der alte Praktikant, en
fordringsløs og velskreven Fortælling. Det er en
bajersk Landsbyhistorie, som har et Tilknytningspunkt
til Virkeligheden i sin Skildring af, hvorledes en
udannet, men forfaren Bondekone, der har ført et
stærkt bevæget og langtfra dadelfrit Liv, opnaar at
blive saa anset som Læge og saa berømt for Underkure,
at hun kan opføre et helt Indbegreb af Bygninger, med
eget Kapel, ja endog med eget Fyrstehus, i den lille
By, hun har lyksaliggjort med der at slaa sig ned. En
Kone, der havde gennemgaaet en saadan Løbebane og som
viste saa megen Forstand og saadant Maadehold, at hun
neppe med Rette kunde betegnes som ren Bedragerske,
er netop i Aar død i Bajern, hvor hun gik under Navnet
Die Doctor-Båuerin. Vi lærer det lille bajerske Hul
at kende, endnu før Jernbanen er naaet dertil, og
paa et Tidspunkt, da Fortællingens Helt, en vakker
midaldrende Jurist, er paa Nippet til at blive rent
bondsk. Hans jævne, u virksomme, men dygtige Natur
er stillet i en meget vellykket Modsætning til den
foretagsomme Underdoktorindes klogt-selvkærlige
Karakter. En fornem Dame, der er udslidt af indbildt
Sygelighed, ankommer til Stedets Kurhus med to
nydelige Tvillingdøtre, der fængsler Hellen og udriver
ham af hans landlige Døs. Det lykkes ham som Jurist
ved klog Optræden at forhindre den overspændte Dame
fra at testamentere sin hele Formue til det katolske
Kapel - da Damen med Et slaar alle Dødstanker af
Hovedet, idet en pludselig Skræk gengiver hende den
kun i egen Indbildning tabte Brug af hendes Ben. Den
tilsyneladende Helbredelse udskriges for et Mirakel,
omtrent som et lignende fabrikeres og udnyttes i
Gustave Droz’s Roman Autour d’une source. Den lille
Fortælling udmærker sig ved sand sydtysk Stedfarve.
Et lidet bekendt Ungdomsdigt af Hopfen ved Navn
Der Pinsel Mings indeholder en vittig Spøg. En
Søn af det himmelske Rige, af Fag uheldig Literat,
erholder af en mægtig Aand som Naadegave en Pensel
af den Beskaffenhed, at Alt, som skrives med den,
bliver godt, ja mesterligt, saa at stort Ry og høje
Indtægter for Fremtiden vilde være ham sikrede, dersom
ikke Aanden til sin Gave knyttede den Betingelse,
at Penselen om ti Aar skal leveres ham tilbage. Hvad
nytter den mig saa? ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>