Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingen Ærefrygt for Geni uden Stilling
199
bryder den skuffede Skribent, efter ti Aars Forløb
er saa Bedraget opdaget, og alle kaster sig paany
over hvad jeg forfatter! Trøst dig, svarer Aanden,
er dit Ry først ti Aar gammelt, saa kan du skrive
hvad du vil og saa daarligt du vil; man finder det
godt alligevel. Der er meget træffende i denne Spøg;
men det synes dog som om Autoritetstroen er større
i Hopfens Kina end i Tyskland.
Man mærker det f. Eks. naar Talen falder paa Berthold
Auerbach. Auerbach er nu en Patriark g bedømmes
officielt som saadan, privat saa pietetsløst som
store Mænd gerne bedømmes i store Byer. Man taler
mere om hans Svagheder end om hans Bøger, omtrent
som man i H. G. Andersens sidste Leveaar talte om
denne i Kjøbenhavn. Kenderne skatter hans første
Landsbyhistorier, om man end sætter den første
tyske Fortælling af den Art, et Indskud i Immermanns
Milnchhausen^ højt over disse. Hans senere Arbejder,
hans større Romaner, hvor saa aandrige Grublerier
er lagte i saa troskyldige Mænds og Kvinders Mund,
regnes ikke med. I de faa Aar, jeg har fulgt med de
literære Stemninger i Tyskland, er Dommen over den
gamle Auerbach stadig bleven strengere og koldere,
saa streng og kold, at den er uretfærdig. Det er jo
naturligt, at den VOaarige Mands senere Arbejder staar
tilbage for hans første, men der er altid Fortrin,
Kræfter, Ideer i dem, som man overser, fordi de
skæmmes af Maneren. Der gives intet Folk, hvem Pietet
mod store Aander (der intet andet er end store Aander)
ligger fjernere end Tyskerne; de har intet Hang til
hvad Carlyle kaldte Heltedyrkelse; Æresbevisninger som
de, Franskmændene har ydet Voltaire og Victor Hugo,
var utænkelige i Tyskland. Den Smule private Hyldest,
Goethe modtog, gjaldt Gehejmeraaden og Eksrninisteren
fuldt saa meget som Digteren, offenlig er Goethe
aldrig bleven hyldet før mange Aar efter sin Død,
og han blev dog mer end 80 Aar gammel. Man kan
da ikke undre sig over den ringe Grad af offenlig
Anerkendelse, der er bleven Auerbach til Del.
Mindst Held har han dog havt med sig paa Teatret. Det
er ejendommeligt for Tyskland, at naar de bedste
Skribenter (Romanforfattere som Auerbach og
Spielhagen) nu og da nærmer sig Skuepladsen, er det
med lette og underordnede Arbejder, hvis Udførelse
de selv nærmest betragter som Forfriskning, og som
ikke paa nogen Maade i Værdi kan sammenstilles med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
