Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Borgerskabet og
Socialdemokraterne
høver. Ja konservativ er endog et afskaffet Ord,
man siger nu paa sin Tysk staatserhaltend og lader
saaledes paa den virksomste Maade forstaa, at hele
den tidligere Fremskridtspolitik nu maa holdes
for ikke mindre stats-nedbrydende end Socialismen,
Den Rest af det oprindelige Fremskridtsparti, som
dengang, da et Flertal udsondrede sig deraf under
Navnet Nationalliberale, endnu beholdt det gamle
Partinavn og under dette fortsætter Modstanden, er
i sit Manchestervæsen saa magtesløs, at Partiet som
Lod i den politiske Vægtskaal stedse vejer mindre. I
den politiske Frem-skridtsklab i Berlin findes ingen
Unge; to, siger to, Studenter. Og saaledes øjnes
der ingen anden Løsning af den politiske Knude end
den, som gives, naar den hugges over. Den sociale
Revolution staar truende i Baggrunden; i hvor lang
Tid den endnu vil kunne besværges, kan Ingen sige;
den vil sikkert endnu længe, meget længe kun være
til som det røde Spøgelse. Men den eneste Mulighed,
der kunde forhindre, at dette Spøgelse en Dag ora
mange Aar faar Liv og Blod, det var, hvis det var
muligt, at der fødtes en tysk Eneherre, som virkelig
formaaede at tænke paa egen Haand, som kunde løsrive
sig fra sine Omgivelsers Indflydelse og havde Vilje
og Evne til at tage den Samfundsomvæltning, der maa
komme, i sin Haand. Men da det tyske Kejserdømme er og
bliver en Militærmagt og da det sociale Fremskridts
Betingelse er Bruddet med Militarismen, er Tilfældet
ikke tænkeligt.
Der var en Tid, da den tyske Borgerstand endnu
forstod sine Tænkere og Digtere; det var, da den
ogsaa politisk var berørt og bevæget af Ideer. Man
behøver kun at iagttage den raadende Middelklasses
Forhold til Poesien og Videnskaben for at se, hvor
den aandeligt holder. Allerede Lassalle skrev med
Vemod: ^Saavidt er det da kommet, at de Store og
Gode i vort Folk, vore Tænkere og Digtere, flyver
hen over Hovederne paa vor Borgerstand som en Flok
Traner, og intet Andet af dem har naaet ned til
denne Masse end en tom Navnelyd. Borgeren fejrer
Fester for vore Tænkere - fordi han aldrig har læst
deres Værker! Han vilde brænde dem, hvis han havde
læst dem. Han sværmer for vore- Digtere, fordi han
kan noget af dem udenad og har set og læst et eller
andet af deres Skuespil, men aldrig har tænkt sig ind
i deres Verdensanskuelse.» For Enhver, der forstaar
at iagttage, er det et betydningsfuldt Syn, hvorledes
de store tyske Forfattere nutildags opdækkes for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>