Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerskabet og Literaturen
209
Folket. Det er allerede kommet saa vidt, at
Middelstanden ikke mere læser Klassikerne ligefrem;
Borgeren læser hvad den højt ansete Gehejmeraad eller
Professor skriver om dem eller anfører af dem, Indlæg,
af hvilke det paa det Klareste fremgaar, at den store
Afdøde var netop saadan en Art Mand som den højtærede
Hr. Gehejmeraad eller Professor, en viis Mand, en
rolig Mand og en kongetro Mand. Fortolkerens Forhold
til den store afdøde Digter er ganske det samme
som Højærværdighedens (efter Søren Kierkegaards
Yndlingsfremstilling) er til den længst afdøde
Martyr. Af Højærværdighedens Skildring fremgaar det,
at den døde Martyr var et Sandhedsvidne netop af
den Art, som Højærværdigheden selv; af Fortolkerens
Fremstilling ses det, at den store afdøde Skribent var
ganske som den ærbare skrivende Professor "og ganske
som Spidsborgeren altid har tænkt sig, at de sande
store Mænd maatte være. I Danmark, der frembyder saa
mange Sammenligningspunkter med Tyskland, er Forholdet
til Literaturen et ganske beslægtet. Man behøver
til Bevis kun at henpege paa de to Billedstøtter af
Oehlenschlager og Holberg, som den nulevende Slægt har
rejst udenfor det kongelige Teater i Kjøbenhavn. Der
ses de to store Afdøde - som man i vore Dage tænker
sig dem: for det Første begge gamle, dernæst begge
siddende og satte, den ene fed, den anden svækket
af Alder. Af Oehlenschlagers oprørske Ungdomsild, af
Holbergs overlegne og udæskende Vid intet Spor. Ganske
saa sløv og stump er vel ikke Opfattelsen af den
store Poesi i Tyskland, men noget tilsvarende spores.
Gaar man fra Poesien til Videnskaben, saa vil man
snart se, at en stor Del af Undervisningen paa
de tyske Universiteter har faaet Side-Øjemed, er
bleven taget i det herskende Klasse-Tarvs Sold. Det
opfattes, selv om det ikke siges altfor højt,
søm Professorens Opgave at tilraade og at advare,
først i anden Række at forske efter Sandheden og
fremstille den. De samme juridiske Professorer,
der for femten Aar siden i deres Foredrag hævdede
Uretfærdigheden af Undtagelseslove, holder nu hele
Forelæsninger for at bevise disses Retshjemmel, ja
Nødvendighed. Den filosofiske Professor, der ikke
sejler i sine Kaldsfællers Kølvand, bliver staaende
som extraordinarius og forfremmes ikke, selv om han
bliver 60 Aar gammel, til ordinær Professor. Lad ham
gøre sin Pligt og f. Eks. fremstille Fichte som den
store Fædrelandsven, men i Tavshed forbigaa visse
andre, mindre gerne
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
