Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøjserinden
213
«om hun vilde modtage et lille Stykke af denne hendes
Landsmand*. Med den tørreste Tone bad Husets Dame
ham tage sine Ord tilbage og gøre Undskyldninger,
og da han forgæves havde stræbt at slaa Sagen hen i
Spøg, bad hun ham efter Maaltidet koldt og bestemt,
men i de nærmest staaende Gæsters Overværelse, om at
tage sin Hat og gaa sin Vej for ikke oftere at vende
tilbage. Det er det eneste Eksempel paa selskabelig
Justits, jeg i mit Liv erindrer at have set udøvet
af en Dame. Indtrykket var pinligt, det følger af
sig selv, men det Djærve i Fruens Adfærd tog sig
godt ud. Hun skaffede sine franske Gæster den mest
iøjnefaldende Oprejsning - paa sin Prøjsisk. En
anden Variant af samme Type er en mærkværdig
Dame i Trediveaarene, rank, klarøjet, kold og dog
forfængelig, i Smug noget behagelysten, men for stolt
til at være ved det. Lutter Vilje; saare lidt Evne har
hun faaet som Skænk af Naturen. Hun har rejst meget,
set det Meste af den civiliserede Verden, ikke blot
næsten hele Europa, men Asien og Avstralien. Hun kan
mange Sprog og udtaler dem alle daarligt, læser dem,
ogsaa deres Poesi, stadigt og haardnakket, men uden
at have Fornøjelse deraf, kun for at overvinde de
sproglige Vanskeligheder og kunne sige, at hun har
læst det eller det. Hun er altfor hovmodig til ikke
at være sanddru, og vilde aldrig sige, at hun kendte
en Bog, hun ikke havde læst. Udbyttet af alle hendes
Rejser er det, at Tyskland er det kærnesundeste Land
paa Jordkloden og Tyskerne de første, ja eneste
egenlige Mennesker. Da en Englænder kort efter
den fransk-tyske Krig sagde til hende: «Nu, Frue,
er Deres Folk jo blevet la grande nation.*, svarte
hun paa sin korte Maade: ^Blevet? Det har vi altid
været*. Hun læser jævnlig franske Blade for at finde
Dumheder og Uvidenhedsfejl deri om Tyskland og lever
i otte Dage af hver saadan Dumhed, hun finder. Hun
hader Professor Reulaux, fordi han satte Ordene:
billig und schlecht i Omløb om den tyske Industri
paa Filadelfia-Udstillingen. Hun betragter det som
det mest fremspringende Træk og det sørgeligste hos
Tyskerne, at de finder en Fornøjelse i at nedsætte
deres Eget og rose alt Fremmed - noget, jeg efter
Ophold mellem en hel Del af Europas Folkeslag
har fundet, at de alle siger om sig selv. Endog i
Frankrig er dette en fast Talemaade om Franskmændene,
der af Andre anses for saa selvgode; i Tyskland er
dette nu den staaende Vending, hvorunder det tyske
Nationalskryderi frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
