- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
212

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212 Tyske
Kvindetyper

tænker og drømmer meget over det Læste. Derimod har
de sjældent Selvstændighed nok til paa egen Haand at
vælge deres Læsning.

l høj Grad tillempet, næsten uigenkendelig, møder nu
den germanske Grundtype En hos de Kvinder, som har
et overvejende prøjsisk Præg.

Jeg har et Par Stykker i min fjernere
Bekendtskabskres.

Den ene, en fyrretyveaarig Frue, fører meget stort
Hus og ejer selv det Sted, Familien bebor; det ligger
i Byens fineste Kvarter med vidtstrakt Have. Manden
er en anset liberal Politiker, i det offenlige Liv en
Karakter, skønt altfor ordrig, i Privatlivet godmodig,
principløs, med en spredt og forældet Begavelse;
der finder slet intet aandeligt Samkvem Sted mellem
Konen og ham. Hun er et Skelet med rynket Ansigtshud
og slavisk-prøjsiske Ansigtstræk, Salondame med et
Skær af literær Dannelse, politisk radikalere end
Manden. Hendes Stemme er klar, noget skarp, hun
taler gerne og ret godt for sig. Hun er energisk,
hensynsløs og sværmer for Hensynsløshed og Energi,
indbilder sig at være fuldstændigt fordomsfri,
og gør aldrig noget, som keder hende. Hun giver
store Selskaber for Rigsdagens Medlemmer af Mandens
Parti, men forsvinder ofte efter en Times Forløb,
taler kun med sine Yndlinge, behandler .de fleste fra
oven nedefter. Hun gør sig aldeles ingen Umag for at
være Værtinde, men hendes bryske Væsen tiltrækker og
tiltaler mange. Hendes Dannelse bestaar lagvis af
det Forskellige, hun har lært af de evnerige Mænd,
med hvem hun har været fortrolig; der er i hende
formelige geologiske Dannelseslag; man siger til sig
selv, medens man taler med hende: Ah! det skriver
sig fra den bekendte T.; det stammer fra den berømte
L. osv. Langt fra at ville skjule disse Forhold,
stræber hun snarere at stille dem til Skue. Hendes
Forbindelse med Manden har aldrig været lykkelig, og
hun har ladet sig trøste, som hun kunde og vilde. Men
hendes Fripostighed og Djærvhed er saa stor; der
er en saadan Kommandotone i hendes Væsen, at hun
trods Alt hævder sin Plads i Selskabet med oprejst
Hoved. En Dag kort efter Fredsslutningen var der flere
franske Damer til Bords hos hende. Samtalen førtes paa
Fransk, som hun taler godt, men haardt. Der blev budt
Haresteg omkring, og en af Herrerne, en Senator fra
en af Hansestæderne, tillod sig i Anledning af Haren
overfor en af de franske Damer den plumpe Vittighed:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free