Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Ballhaus
da en af Herrerne spørger hende: «De er fra Østerrig?»
Det Hele var Kunst; hun er fra Potsdam, men har
allerede narret mangfoldige ved sin Dialekt.
Dog Lystigheden varer ikke længe. Den russiske Herre
spørger, om nogen af Pigebørnene skulde have kendt
Anna Thouvenel. De husker sig om, véd ikke rigtigt;
jo de har hørt hende meget omtale; saadan en smuk,
livsglad Pige, og som havde saa dejlige Dragter. Jo
vel - det var hende som døde af Kræft; nej! det er
sandt; det var hendes Veninde, Mathilde, som døde af
Kræft. Nej Anna! rigtigt, hun døde af Brystsyge, af
galopperende Svindsot - men var vild og lystig ogsaa
under Sygdommen; dog led hun forfærdeligt til sidst.
En ældre Pige med smukke blottede Arme, med et blødt,
godmodigt Ansigt, runde Øjne og et vist Præg af
Dannelse over sit Væsen, har nærmet sig Gruppen,
da hun har hørt Anna Thouvenels Navn. Efterat have
forestillet sig selv, faaet et Glas af den tililende
Opvarter og nippet en Smule til Champagnen, siger hun:
Jeg hørte Selskabet tale om «die Anna». Ingen har
kendt «die Anna» bedre end jeg. Man kunde ikke se en
smukkere Pige, saa fin som en adelig Frøken. Det kan
nu være en femten Aar siden, saa var der en Russer
- jeg husker ikke mere saa nøje hans Udseende,
men han kunde ligne Herren der - som forelskede
sig i hende. Han lod hende lære en hel Del; levede
sammen med hende, rejste om Sommeren med hende til
Badesteder, kort, han vilde gøre hende til en ordenlig
Pige (sie ordent-lich machen’). Men det gik ikke; det
gik nogle Maaneder, saa løb hun fra ham, letsindig som
hun var. Hun brød sig i Grunden ikke stort om Mændene;
hun havde en Veninde, hun holdt mere af end af dem;
men hun kunde ikke modstaa et Liv med megen Dans
og megen Afveksling. Hun kom her en Aften, mens hun
boede sammen med den russiske Herre, og alle stormede
om hende, da hun traadte ind ad Døren. Hun havde en
Vifte, som var den smukkeste Vifte, Nogen havde set,
og en Baldragt som en Prinsesse. Det kan nok være,
at Viften gik fra Haand til Haand og blev beundret. -
Atter og atter tog hendes Russer hende til Naade
igen, men tilsidst opgav han hende. Han havde tabt
Taalmodigheden. Saa fik hun nogen Tid efter Hoste
og spyttede bestandig Blod. Hun kom dog herhen om
Aftenerne og sad med Sminke paa sine blege, hule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
