Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Et Dukkehjem
i Berlin
lige (Fejgheden overfor den offenlige Mening)
fremstillet rent og skarpt. Men paa helt forskellig
Maade. Ti Nora er med sine Anlæg, sin Opdragelse,
sin kvindelige Uvidenhed om Samfundet og dets Love
ligefuldt en Undtagelse. Hun oplyser Reglen ved at
staa udenfor den. Hun er et yderligt Tilfælde, og
det Pligt-sammenstød, i hvilket hendes Væsen stedes,
et ganske ualmindeligt, næsten usandsynligt. Hun kan
netop endnu bære sig saaledes ad uden at være utrolig;
et Hanefjed videre og hun bliver umulig. Men som hun
er, er hun i sin Undtagelsesstilling normal. Sagen
er jo imidlertid den, at hendes besynderlige
tidligere Handling, den Klemme - Faderens og
Mandens samtidige Sygdom - der fremkaldte den,
og alle denne Handlings ualmindelige Følger kun er
til, kun er digtede i den Hensigt at faa Hel-mers,
ham selv og os andre skjulte, Væsen til at aabenbare
sig. Hun er og handler saaledes, paa det at Helmer
kan blive aabenbar. Og Helmer, det er Normalmanden,
ikke som hun er den normale Kvinde trods hundrede
Egenheder, men ganske simpelt og ligefrem. Han er den
regelrette Hæders- og Ægtemand. Han er det i den Grad,
at man neppe begriber, hvorledes de ni Tiendedele af
Ægtemændene blandt Tilskuerne kommer hjem med deres
Koner under Armen efter at have set Et Dukkehjem. Der
turde være mangen Kvinde, som ræddes og gyser under
Opførelsen, mange Par, der undgaar hinandens Blikke,
mangen Mand, for hvem Tungen slaar Sladder i Munden
paa Hjemvejen. Heldigvis er imidlertid Digterens
Standpunkt i Stykket saa grundsædeligt, saa idealt,
at adskillige Par vel snarere undres over, at der
endnu gives en Mand, som tager to Menneskers Samliv
saa alvorligt og saa højtideligt, end de føler
sig trufne. De fleste har for længe siden tabt det
Mønsterbillede af Syne, . der har staaet Ibsen for
Øje, stiller faa Krav til deres Fælle i Livet,
færre til sig selv. Dem forekommer da Ibsen som
en Skrue, og disse var ganske sikkert i Flertal i
Residenzteatret igaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
