Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studentersold
295
foregik ved Vognens Hjælp af sig selv. For de faa,
der var indviede i denne Hemmelighed, havde dette
unegtelig et Stænk af noget Komisk; men Mængden,
for hvem det var beregnet, var højtideligt tilmode
og optog alt som Alvor; ja selve det Vilje-løse
og Regelrette i den Ynde, som udfoldedes, tiltalte
maaske.
Man har i Prøjsen ikke Djævlen i Kroppen og holder
ikke af at se ham slaa Volter. Der var ved Indtoget en
Fanebærer, der kastede Fanen i Vejret og greb den igen
med stor Kunst; men lystigt Lune var der ikke deri:
han kastede én Gang som den anden - og han kunde dog
være i bedre Lune end de andre, ti han i det mindste
kunde ikke fryse. Den militære Aands Punktlighed
gennemtrænger alt. Dette bevirker en fortræffelig
Forvaltning - sikkert den bedste i Evropa - men det
frembringer unegtelig ikke lystige Fester.
Der afholdtes nylig i det store Lokale Reichshallen en
Fest af de Studenter, der har Universitetsstudierne
bag sig; Commers der alten. Herren hedder den og
foregaar én Gang om Aaret. Vel 600 ældre Studiosi
mellem 21 og 85 Aar var bænkede ved lange Borde
med deres smaa Huer paa Hovedet, deres forskellige
Ver-bindungs-Farver i Baand, anbragte paa Brystet og
om Skuldrene, og for alle Delings-Førernes Vedkommende
med Huggerter (Schlå-ger) i Haanden. Hver Gang der
blev drukket - der drikkes kun 01 - skete det med
militær Appel; hver Gang et Leve blev udbragt,
fulgte under Fanfarer et Slag med Krusene og en
dundrende Vaabenklirren af Sablerne mod Bordet,
med en Nøjagtighed, som kun lang Øvelse kunde
give. Alt, fra det første Ord, der sagdes, indtil
Afsyngelsen af Landesvater (saaledes kaldes den Sang,
der paa en vemodig Melodi til allersidst afsynges
til Forherligelse af Burschen-Tidens Skønhed o:
af Ungdommen, som svandt), Alt sker efter et fast
Program, der følges nøje Aar efter Aar. Ikke <et Raab,
ikke et Hurra indtræffer udenfor Ordenen.
Et besynderligt Folk, pedantisk i sin
Følsomhed, strengt og alvorligt i sine Sæder og
Fornøjelser, spartansk i sin Tugt, grundnordisk og
grundkrigersk! Paa et givet Tidspunkt af Aftenen
rejste man sig op, lagde højtideligt sin højre
Haand i sin Genbos og til en slæbende, gammeldags
og alvorlig Musik aflagde man under almindelig
Kaardeklirren i Takt Løfter om Tapperhed, Ærekærhed,
Fædrelandskærlighed og deslige. Det faldt mig ind:
Som de sidder her, har allerede deres hedenske
Forfædre siddet; i lange Haller som denne sad de,
ved lange Borde og paa Bænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
