Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konservatismen
325
Socialisme er et Middel til at ramme de Liberale
og et Skalkeskjul for det gamle Bagstræv. Det
betyder intet, at de nogle Aar igennem vedbliver
at tale i Formerne og Formlerne fra deres tidlige
Ungdom. Og med disse faa og tvivlsomme Undtagelser
er, hele den dannede Ungdom konservativ. "Vil
man finde politisk Frisindede, maa man gaa til
Mændene paa halvtredsindstyve Aar og derover. Det
religiøse Frisind eller nøjere den fuldstændige
Bekendelsesløshed er vel endnu Reglen i alle Stænder
og Aldere, men den rene Panteisme forliges her
meget godt med officiel Kristelighed og politisk
Konservatisme. Og i politisk Henseende er de Unge
gamle og kun de Gamle unge. Frihedskærlighed i Ordets
engelske Forstand findes nu for Tiden i Tyskland kun
hos den Slægt, der om ti Aar vil være døet ud.
Og naar det er sket, saa vi! Tyskland ligge ene,
afsondret, forhadt af Nabostaterne midt i Europa som
Konservatismens Fæstning. Rundt om dette Land vil man
i Italien, i Frankrig, i Rusland, i Norden finde en
Slægt, der har verdensborgerlige Idealer for Øje og
vil være i fuldt Arbejde med at virkeliggøre dem;
men Tyskland vil ligge der gammelt og afblomstret,
væbnet til Tænderne, pansret, rustet med alle
Videnskabens Mord- og Forsvarsvaaben. Og saa vil
der følge store Kampe og Krige. Sejrer Tyskland,
saa vil Europa i Sammenligning med Amerika politisk
blive hvad Asien nu er i Sammenligning med Europa,
men overvindes Tyskland, saa ....
Dog det sømmer sig ikke at spille Profet. Det er
bedre og sikrere at vende tilbage til Nutiden.
Berlineruniversitetet og mere end det den tyske
Videnskab har i denne Tid lidt et stort Tab ved Lotzes
pludselige Død. Han var Tysklands mest fremragende
Filosof og man havde nylig gjort de største
Anstrengelser for at bevæge ham til at overtage det
ved Harms’ Død ledigblevne Professorat i Berlin. Han
vægrede sig længe ved at forlade Gottingen, hvor
den gamle Mand efter mange Aars Ophold følte sig
veltilpas; han gav efter, da man sikrede ham en aarlig
Lønning af 15,000 Mark og desuden stillede ham det
dobbelte i Udsigt som Indtægt fra Studenterne, der her
betaler langt højere Afgift for private Forelæsninger
end i Danmark. I Marts kom han hertil; men Livet,
Larmen, Afstandene i den store By, Alt var ham imod
og han længtes tilbage til sit stille Gottingen.
Noget tidligere mistede Berlin en Mand, hvis Navn
vel langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>