Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Konservatismen
fra var saa stort, men som nød en stærk om end
stedbunden Anerkendelse, nemlig Friherre Max Maria
von Weber, en Søn af den berømte Komponist. Weber
var Jernbanetekniker og Skribent i og udenfor dette
Fag. Han var en aandrig Forfatter med vidt Blik,
talrige Kundskaber, mangesidig Dannelse, og hvad
han skrev havde næsten altid et digterisk Sving. Men
Weber havde en uhyggelig og pinlig Stilling her. Han
passede med sit vidt-gaaeøde Frisind ikke ind i de
prøjsiske Embedsforhold. Han havde set det meste af
den beboede Jord, fra det høje Norden til Afrika; han
havde studeret svenske, engelske og nordamerikanske
Jernbaneforhold lige saa nøje som de tyske; han
havde under Beust i Wien været Handelsministeriets
tekniske Raad-giver og var derfra bleven kaldet
til Handelsministeriet her. Men han var en af de
skarpeste Tunger i de tyske Riger og Lande; han gav,
naar man traf ham, sin Afsky for det prøjsiske
Militær-væsen et bidende Udtryk, han paastod at
finde Underofficers-typen hos alle de Befalende
i dette Land. Han mente, at Militarismen smittede
alle Forhold, Skolevæsnet med dets militære Tugt og
ensformige Undervisning ikke mindre end Politiet med
dets Sabelklirren og unødige Raahed. «Se», hørte jeg
ham en Aften sige, «blot paa Officersfruernes høje
Skuldre og se paa Mændene med Kappen knappet over
Epauletterne; Fruerne er smittede, det er klart,
de faar de høje Skuldre ved Darwinisme og den hele
Kvindelighed her er snart højskuldret».
For ikke at have ham i Ministeriet sendte man ham
bort paa Rejser; man gav ham tilsyneladende ærefulde
Hverv, som at undersøge Førselsforholdene snart i et,
snart i et andet Land og indsende Meddelelser derom,
men Meningen var kun at man vilde være ham kvit.
Som til Gengæld for disse Tab har Berlin i disse
Dage faaet en Æresborger, selve den store Millionær
Schliemann, et af vor Tids mest iøjnefaldende
Eksempler paa hvad ihærdig og storstilet
Energi kan drive det til, selv uden virkelig
Dannelse. Schliemanns Gætningsevne og Udholdenhed
som Udgraver er beundringsværdig og hans Held har
været stort, som fortjent. De tyske Lærde, der har
set Schliemann ved Arbejdet og har truffet ham i
Athen eller Asien, er naturligvis mest opfyldte
af hans Barnlighed som Oldforsker og kunstneriske
Ukyndighed. Han har taget Homer bogstaveligt, har
altid betragtet ham som et godt, paalideligt Firma
og har benævnet sine Fund med de bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
