- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
368

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368 Schiller spilt af
Meiningerne

ham. «Det er den heraldiske Udstilling endnu en
Gang», sagde en aandrig Landsmand, der besøgte
mig. Lad saa være; men jeg holder af I Piccolominis
Modtagelsesværelse at se dette store ægte gotiske
Vindve og disse Døre, der ikke falder i med en Lyd
som af Pap, men der kunstigt beslagne med udhugne
Jernforsiringer og af forsvarligt Egetræ lukker sig
til som en ordenlig solid Dør bliver lukket. Efter at
nu i al Verdens Tider Teaterværelser har været’store
regelrette Firkanter, er man falden paa at prøve
Virkningen af et trekantet Rum, og det meddeler
Skuepladsen et overraskende Præg af Hyggelighed; den
kommer til at gøre Indtryk af et virkeligt Udsnit af
et datidigt Arbejdsværelse. Selve Rummet medfører en
Stemning.

Det er en bekendt Sag, at Meiningerne især stræber at
virke ved Massegrupperinger og ved Sammenspil. Det
er Skyggesiden af deres Stræben, at der herved
kommer til at ligge mindre Vægt paa den Enkeltes
Særevne. Sammenspillet er i den Grad Hovedsagen, at
den, der spiller godt, ikke kan gøre sin Personlighed-
tilstrækkeligt gældende, medens for øvrigt til
Gengæld den, der spiller daarligt, gør mindre Skade
end ellers. Man, kunde paa Forhaand vide, at Saadanne
Optrin som Lejr-Indretningen, som Krigsraadet og
Terzky’s Banket i Piccolomini, Pappenheimernes
Optræden og senere Opstand I Wallensteins Død
vilde være dem, paa hvilke Meiningerne særlig lagde
an. Men Udstyrelsen som et Hele er mønsterværdig og
sikkert mest stemningsvækkende, hvor den virker mest
stilfærdigt som i det Præg af det Rædselsslagne der
er meddelt Skuepladsen umiddelbart efter Wallensteins
Død. Den hele Iscenesættelse har kostet Hertugen
80,000 Mark; men saa stor Lykke har den gjort, at
Summen længst er kommen ind.

Denne Opførelse af Wallenstein har i høj Grad
levendegjort mit Indtryk af Stykket. Den gør det
indlysende, at denne Dramagruppe er det Ypperste,
Schiller har skrevet for Teatret, og vil i ethvert
modtageligt Sind vække eller forøge Beundringen for
hans Genius. Hvilket Dybsind og hvilken Sandhed i
dette Skuespil! Næsten overalt, hvor man lodder,
forbavses man over, hvor dybt der er til Bunden. Som
altid hos Schiller blander det Belærende sig altfor
ofte og hos alle Personer ind i det Dramatiske, -
de omsætter ved alle Lejligheder hvad der hænder dem
til en almindelig Leveregel - men der er en Skat af
Menneskekundskab og af rigtig fortolket Erfaring i
dette Belærende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free