Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Schiller og Shakespeares
Skygge
røres af det «Kristelig-moralske» i Kunsten -
til Slutningslinjen, der særmærker sidste Akt i
de rørende borgerlige Skuespil med de djærve Ord:
«Naar Lasten brækker sig, sætter Dyden sig til
Bords»? er Vrængedigtet baaret af en overlegen,
stridbar Haan, den sande Kunstners Haan over den
stilløse Halvdannelse i Poesien, den store Tænkers
Haan over dem, der kræver Spidsborgerlighedens Moral
med dens udvortes Straf for Lasten og udvortes Løn
for Dyden af den dramatiske Kunst.
Findes der nu i dette Øjeblik i Norden kunstneriske
Tilstande, som dem, der giver dette Digt dets
Hjemmel og alene gør det begribeligt, findes
der ogsaa her samme Spaltning mellem en Gruppe af
virkelige Digtere, der skyr Virkelighedsæmner, og en
Gruppe Underhoklningsliteratorer, der udnytter dem
paa Skuepladsen? Ingenlunde. Lige modsat. Den Spot,
som Schiller og efter ham den hele romantiske Skole
i Tyskland retter mod Datidens Naturefterlignere
for Stilløshed, for Mangel paa kunstnerisk Dannelse,
kunstnerisk Vilje lader sig af den simple Grund ikke
overføre paa vore Forhold, fordi det nutildags er paa
det borgerlige Dramas Side at de kunstneriske Anlæg
findes. Den nuværende dansk-norske Literatur har mange
Genvordigheder at kæmpe med, men den har én Lykke,
og det er den, at hin Kløft mellem en Kunstpoesi uden
Forhold til Livet og en Under-holdningspoesi uden
Værdighed hverken er opstaaet i den eller mere kan
opstaa, fordi de virkelige Kunstnere blandt Nordens
Digtere omsider har faaet Øjnene op for det rige
Stof, Samtidens Liv frembyder dem. Det er hos os paa
den stik modsatte Side, at Fladheden og Ideløsheden
findes.
Tilbage staar da kun det Hovedspørgsmaal, om Manglerne
klæber ved Kunstarten, saa at de endog under den
største Digters Behandling af den ikke lader sig
fjerne. I saa Fald kunde man tænke sig, at Schillers
Ord rammede Bjørnsons og Ibsens nye Skuespil ikke
mindrej sikkert [end Kotzebues og Schroders.
Det borgerlige Dramas historiske Mangel er Prosa,
Formanen, Rørelse, nøgen Fremstilling af den
dagligdags Jammer og udvortes Elendighed eller af
det lavstammet Forbryderiske.
Er der i Ibsens, Bjørnsons og enkelte evnerige Yngres
borgerlige Skuespil Glimt af denne historiske Mangel?
Der er Glimt deraf, men heller ikke mere. Denne
Mangel glimter frem, fordi det borgerlige Drama hos
os endnu bevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
