Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Hermann
Hettner
Familiefader med et stort, smukt Hus, en elskværdig
Hustru og mange Børn, men, skønt legemlig kraftig,
rig og anset, efter mit personlige Indtryk ulykkelig
som en Fisk paa Landjorden, som et Væsen, der i et
fjendtligt Element forgæves snapper efter Næring,
spræller sig træt og langsomt tørres ind.
Hettner var en halvhundrede Aar gammel, da jeg lærte
ham at kende. Han mindede, skønt langt smukkere,
i Skikkelse og Holdning om Renan; iøvrigt var han
lige saa imødekommende som denne tilbageholdende, den
naturlige Følge af, at hin boede i en Verdensstad
og var overløbet af Fremmede, som han med Møje
holdt sig fra Halsen, medens den anden var fordømt
til at tilbringe sit Liv i en By, hvis Lidenhed
og Smaalighed var ham en evig Pine. Det sachsiske
Smaastats-Fædrelandssind var paa sin Post mod ham, den
fødte Prøjser. *O disse Sachsereh sagde han en Dag,
«Gellert er deres store Mand, og de er nær ved at anse
ham for Tysklands største Digter, blot fordi han er
en af deres». Det var Hettners hede Ønske at opnaa en
Ansættelse ved Berliner-Universitetet og hans faste
Tro, at dette Ønskes Opfyldelse bestandig strandede
paa det Frisind, han havde lagt for Dagen i sine
Bøger, især i sit Hovedværk Det attende Aarhundredes
Literaturhistorie. Han havde udarbejdet denne Bog ikke
af en blot videnskabelig Interesse for Stoffet, roen
i den Hensigt at udbrede sine Synsmaader og paavirke
sine Læsere ogsaa praktisk. Han betragtede den som den
store Anstødssten paa hans Bane. Rimeligvis har han
taget fejl heri. Hans Frisind, der deles af adskillige
blandt Tysklands Universitetsprofessorer, har sikkert
langt mindre været ham i Vejen, end den filosofiske
Aand. i hvilken han drev sin Forskning, l Tyskland
er for Tiden den rene Filologi ovenpaa; den har med
en Reaktions hele Kraft fortrængt den tidligere
filosofiske Behandling af Aandsvidenskaberne, og
Hettner bød ingen Sikkerhed som Ger-manist eller
Filolog. Han følte smerteligt den unge Slægts Overseen
af de Ældres rent menneskelige Sans og Stræben.
Hettner var en af de tyske Mænd, hvis aandelige
Grundpræg betegnes ved Aaret 1848. Han havde
delt det «førmarts-lige» Tysklands Tro, Ideer og
Forhaabninger og blev til sin Død trofast mod sin
Ungdoms Idealer. Den, der havde Lejlighed til at se
ham i de Uger, der fulgte paa Ludwig Feuerbachs Død,
følte, at endnu mere end selve Dødsfaldet gik den
Maade, paa hvilken Begravelsen fandt Sted, ham til
Hjerte. «Hvilken Skænd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
