Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hermann Hettner
379
LXIII
Hettner og Hillebrand
5. Juli 1882
I disse Dage er Dr. Georg Treu bleven ansat i den
afdøde Hettners Sted som Museumsdirektør og Professor
ved Polytechnicum og Kunstakademiet i Dresden. Saa
ukær denne Udnævnelse end er for Dr. Treus mange
Venner her, der havde vænnet sig til Tanken om et
uforstyrret Samliv med ham, saa egnet er han paa den
anden Side til at indtage den ledige Post. Valget
kunde sikkert ikke falde paa nogen bedre. Treu er
en af de Skikkelser, som vinder Hjerter, og en af
de Intelligenser, hvis Arbejde ved en Forening af
punktlig Undersøgelse og dristig Slutningsevne fører
til overraskende og rigtige Resultater. Han er født
i Rusland, han har studeret i Dorpat, og hans første
Ansættelse var ved Eremitagen i St. Petersborg,
men da hans tyske Afstamning og Kærligheden til
tysk Aandsliv drog ham til hans egenlige Fædreland,
udvandrede han, begyndte som Privatdocent i Göttingen,
blev, da Olympia-Udgravningerne begyndte, sendt til
Grækenland som Foretagendets Leder, og har tilbragt
flere Aar paa den klassiske Grund. Han har fundet de
to eneste Hoveder af Skopas, vi besidder. Alt i en
Aarrække har han været sysselsat med Bearbejdelsen
af sine græske Fund, og forhaabentlig vil han nu i
Dresden faa Fritid til at udgive en Række Arbejder
om Olympia-Sagerne.
Den Mand, han skal afløse, passede mindre godt til
Posten end han, skønt han, iøvrigt med Rette, havde
vundet et langt større Navn. Men han havde vundet sit
egenlige Ry som Literaturhistoriker. Enhver, der har
kendt Hermann Hettner og havt ham kær, har sikkert
med en blandet, vemodig Følelse læst Efterretningen
om hans Død. Jeg sigter ikke til, at hans sidste
Sygdom var kvalfuld, saa man maatte ønske ham Døden,
men til den Tanke, der naturligt opstod, at saa Lidt
havde kunnet gøre denne Mand lykkelig, og at dette
Lidet til hans Død blev ham negtet. Han forsmægtede i
Dresden, han ønskede sig stedse heftigere bort derfra,
han følte sig tilsidesat og glemt, og efterhaanden
sløvedes under denne Følelse hans Evner. Hettner var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
