Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hermann Hettner
383
Og som det ikke skortede ham paa sund og kraftig
Udvikling, saaledes heller ikke paa ypperlige og
lærerige Venskabsforbindelser. Hettner var nøje Ven
af ikke faa blandt de Bedste af hans Samtidige. Han
var alt som Yngling nær forbunden med Friedrich
Hebbel, og modtog vel dybere Indtryk af denne sære
og stærke Aand end han kunde bibringe; han var nøje
Ven af Heinrich Brunn, nøje kendt med Mommsen, med
Liszt, med Adolf Stahr og Fanny Lewald, med Filosofen
Christian Kapp, med Karl Gutzkow og Otto Ludwig og en
Tid lang med Auer-bach. Dog det inderligste Venskab,
et Broderforbund, der varede Livet ud, sluttede
han allerede som Student med Jacob Mole-schottj
den berømte materialistiske Naturforsker; næst
ham stod Gottfried Keller ham nærmest, allerede
fra den Tid af da Keller i 1848 hørte Hettners
første Forelæsninger over Spinoza, og i senere Aar
forbandt det varmeste gensidige Venskab Hettner med
den udmærkede Billedhugger Rieischel, i hvis Nærhed
han i mange Aar levede i Dresden og til hvis Minde
han siden fik det smukke Rietschel-Museum oprettet.
Hettner var hele sit Liv igennem i sit Hjem en
fuldkomment lykkelig Mand. Hans første Ægteskab
(1848-55) med Marie von Stockmar synes at have
tilfredsstillet ham helt, og efterat Sorgen over
hendes Død i et Par Aar havde nedslaaet og lammet
hans Kræfter, indgik han i 1858 et nyt, ligesaa
lykkeligt og skyfrit Ægteskab med Anna Grahl, Datter
af en dygtig Maler og udmærket Kunstkender. Begge
hans Hustruer stod ualmindelig højt ved Dannelse
og Samfundsstilling, begge delte hans Interesser;
begge fødte ham Børn, der artede sig vel. Ingen af
dem lagde Baand paa ham, de lod ham gøre sine store
Kunst- og Forfriskningsrejser alene (til Grækenland,
til Italien, til England, til Holland og Frankrig);
begge var vel egnede til Værtinder i et Hus, hvor
Mange, og det ikke de Ringeste, søgte hen. Saaledes
havde han tilsyneladende Alt, hvad der kræves til et
rigt Liv: Fred og Frihed og Kærlighed i sit Hjem,
Venskabs- og Kendskabs-Forhold til en ikke ringe
Kres af Tysklands allerførste Kunstnere og Tænkere,-
rigelig Lejlighed til at se fremmede Lande og Forhold,
endelig som Professor i Jena (fra sit 29de Aar af)
og som Professor og Direktør i Dresden (fra sit 34te
Aar af) en Virkekres, han altid havde ønsket og som
svarede til hans Evner.
Hans Samtale var da ogsaa righoldig; han talte let
og meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
