Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 Hettner og
Chasles
og han var fald af morsomme og lærerige Anekdoter
om de Mange, han havde kendt; han havde ikke Stænk
af Hovmod eller Pedanteri. Ikke desmindre havde
man det pinlige Indtryk: Denne Mand har intet Liv
ført, der kunde udvikle Forfatterpersonligheden
frit og fuldstændigt.. Var han for tidligt bleven
Embedsmand? Var hans Anlæg for usammensatte? Eller
var disse Anlæg kun blevne dragne gennem et altfor
jævnt Dagligliv? Lige meget, han var som Forfatter for
lidt - hvad skal man kalde det? dæmonisk sagde man,
tror jeg, dengang han var ung.
Hettners Væsen var en Blanding af klar, ædru Forstand
og idealistisk Begejstring, en Forening af solid
Dømmekraft og sangvinske Sving. Han var i mange Maader
forud selv for de bedste blandt sine Samtidige; han
var af de faa, der allerede i 1848 indsaa det sociale
Spørgsmaals uhyre Betydning og Rækkevidde og som
derfor allerede da kom paa Kant med Gothaer-Partiets
doktrinære Liberalisme. Tit kom han i sine Samtaler
tilbage til dette Punkt.
Og dog øvede han i politisk-social Henseende
aldrig ringeste Indflydelse paa Forholdenes Gang
i Tyskland; han var for meget en blot Lærd til
at træde praktisk op. Men end ikke i kunstnerisk
og literær Henseende var hans Indflydelse paa de
Frembringende af synderlig Betydning. Det var hans
Haab at levere produktiv Kritik. Men Literaturen og
Kunsten gik bestandig ad andre Veje end deni? han
holdt for de rette, og han havde kun den hjertelige
Deltagelse i de enkelte nære Venners Virksomhed og
Held tilbage. Han lærte meget af udmærkede Mænd;
men lærte neppe dem meget; hans Selvegenhed var
ikke stærk nok til at gøre ham til et Midtpunkt,
og Embédsstillingen som tysk Professor arbejdede,
ham selv ubevidst, i mere end en Menneskealder paa at
afslibe og udviske den. Det blev mig dobbelt klart,
da jeg i disse Dage fik de to Bind Livserindringer
af den gamle franske Literaturhistoriker Philaréte
Chasles i Haanden. Chasles var som Personlighed paa
langt nær ikke Hettners Lige; han var forfængelig,
han var paradoks og dilettantisk, hvor Hettner var
jævn, sund og gennemdannet. Men han har havt den
uvurderlige Fordel at være Franskmand og at tilbringe
den største Del af sit Liv i Paris. Man tænke sig et
Øjeblik Hettner efterladende Livserindringer - eller
rettere man kan ikke tænke sig det. En tysk Professor
lever et altfor regelret og beskedent Liv til at have
noget Lærerigt at fortælle. Han er for vant til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
