Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hettners Skæbne
387
den tilbage til Kunsthistorien, som havde været
hans første Kærlighed og som han behandlede mere
fra Idé-Siden end fra Form-Siden. Han skrev sine
Italienske Stadier, syslede i de sidste Aar kun med
mindre Ting, som f. Eks. den Udlægning af det bekendte
Vægmaleri med Hundene i det spanske Kapel i Santa
Maria Nouella i Florents, som han støttede paa et Sted
I Thomas fra Aquino. Og ikke blot Literaturhistorien
opgav han, men selve Literaturen. Af hvad der skreves
i tysk Skønliteratur efter 1848 kendte han yderst
lidt. Han havde, da jeg sidst saa ham, endnu ikke læst
en Linje af Paul Heyse, end mindre en Linje af Eduard
von Hartmann. Han var udenfor den moderne Bevægelse
i tysk Literatur, den berørte ham ikke, interesserede
ham ikke. Han var end ikke Medlem af Dresdens literære
Forening. Det var som om den lille døde Hovedstad,
«denne By, der sover som et Museunu, dette Dresden,
der tiltaler de Danske saa meget og minder dem om
Kjøbenhavn - en anden By med et Museum - det var,
som om al denne Stillestaaen uden om ham efterhaanden
lagde sig kvælende op om ham. Han gjorde lidet eller
intet ud af sin Stilling som Museumsdirektør; hans
Kataloger var almindelige Musenmskataloger, han holdt
sine Forelæsninger beskedent, stilfældigt uden Lapseri
og uden Krydder. Han levede op i Kresen af gode gamle
Venner, skrev nu og da en lærd, vel gennemformet
Afhandling, men blev stedse ufrugt-barere af Mismod og
Forladthedsfølelse, indtil haarde Lidelser nu gjorde
Ende paa hans Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
