Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
425
har en Mængde hver Dag, lød som ualmindelige
Vittigheder ved den overlegne, enhver Modsigelse
afvisende Maade, hvorpaa de blev sagte. Ved Alt, hvad
han udtalte, var der en vis Nyhed. Han paatrykte det
et Præg, saa det var som hørte man det første Gang,
selv om han havde fortalt det før. Anførte han et
Vers, forekom det En, at man havde aldrig hørt saa
dejlig Poesi. En Dag sagde han f. Eks.: Balder var dog
egenlig Oehlenr schlågers Gud. Han er jo i Grunden kun
det abstrakte Gode, derfor den vanskeligste at træffe
af alle Guderne, og hvor ypperligt har Oehlenschlager
ikke karakteriseret ham:
Han lignte den, som gemmer en Hemmelighed stor,
Hvortil ej Støvet har Øre og ikke Verden Ord.
Havde han anført to Saadanne Linjer, glemte hans
Tilhører dem aldrig. Det er om Poul Møller blevet
skrevet, at selv saa ubetydelig en Ytring som den:
«Det er smukt Vejr i Dag» i hans Mund klang, saa
det var En, som fik man ved denne Sætning et ganske
nyt Syn paa Sagen. Dette gjaldt nøjagtigt om Julius
Lange, der i meget minder om ham. Han havde især
i Skemt en Maade at meddele sig paa, som gjorde,
at man ikke glemte hans Ord. Vi havde oftere havt
Disputer om højere og lavere Gejstlige, for hvem
han i det Hele nærede Velvilje eller endog Pietet,
og vi var navnlig tit uenige om Martensen, mod hvem
Kierkegaard havde bibragt mig megen Uvilje. En
Aften, da jeg skulde i Selskab og klædte mig om,
udbad Julius sig en af mine nye lakerede Støvler og
skrev med Kridt under Fodsaalen: «Ovenstaaende hylder
under Aandsfrihedens Maske betydelige Fordomme, endog
Stands dito, f. Eks. Præstehad*. Jeg har aldrig glemt
dette Ovenstaaende.
l Vinteren 1860-61 drejede hans Tanker sig mest om
Billedhugger-Kunst. Han kom og hentede En til en
Vandring mellem Antikerne paa Charlottenborg eller i
Antikkabinettet eller i Thorvaldsens Museums Kælder,
og allerede i denne unge Alder var Antiken i Kunst
ikke mindre end i Poesi gaaet op for ham i dens
Herlighed; -han havde Blik for mange af dens Sider,
dens Skønhedsverden, dens Virkelighedstroskab, dens
Portrætkunst (Demosthenes), dens Benyttelse af det
Stygge (Æsopskikkelsen). Al hans Sympati gik nu til
det Storladne og Simple; han var indtil Uretfærdighed
kold overfor det Elegante, det Glimrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
