Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Julius
Lange
betegnede for os de egenlige Arbejdsføre, der aldrig
kom ud over Arbejdet. Jul. Lange vilde ikke være
nogen Skorstensfejer. Og naar Menneskeslægten -
ved en Frokost paa Holte Kro - ikke uden Henblik til
Retterne paa Bordet inddeltes i Kalvesteg, Ræddiker
og Portvin, saa vilde han heller ikke være nogen
Ræddike. Han hørte ikke til de pirrende, men til de
nærende Aander.
Arbejdets Slid laa ikke for ham. Hans Energi røbede
sig ikke i Slid. Den røbede sig derimod bl. A. i den
Magt, hvormed han tvang alle sine Omgangsfæller til
at interessere sig for det, som netop i Øjeblikket
sysselsatte ham. Man kom sjældent til at raadspørge
ham med Hensyn til Ens egne Studier. Han tog Ens
Opmærksomhed fangen ved sin fuldstændige Hengivelse i
den Sag, han nu havde for; man sad som Tilhører næsten
overflødig, men sjældent eller aldrig uden Udbytte.
Han hørte f. Eks. i den Vinter Hauchs Forelæsninger
over HamleL De var følte og varme, men ikke
gode. Hauch kunde komme med Spidsfindigheder som
den, at Polonius, hvor han giver Sønnen Raad
før Bortrejsen, ingenlunde vil advare ham mod
almindelige Ungdomsgalskaber, men med overlegen
Forstand har gennemskuet den Slethed hos ham, der i
Stykkets Slutning lægger sig for Dagen ved Mordet paa
Harnlet. Hovedtiltrækningen ved Hauchs Foredrag var
for mig de dybsindige og originale Betragtninger,
som de gav Lange Anledning til at anstille over
Hamlet. Han talte her som altid om det Enkelte,
Konkrete; han trængte maaske sjældnere ind i det,
som var fælles for mange Fænomener; men han dømte
stadigt ud fra sit eget Naturel, sit hele Naturel.
Som han elskede Hamlet, saaledes afskyede han
f. Eks. af hele sit Sind Forførerens Dagbog, hvilken
han paa mange Steder fandt ligefrem modbydelig. Den
oprørte ham moralsk, medens «Forføreren* nutildags
ved sin Unatur og sine Pralerier nærmest forekommer
En komisk. («Mit Sideblik glemmer man ikke saa let.»)
Kort sagt Langes Selvstændighed beroede ikke paa
Arbejde, var uafhængig af Arbejdet.
Hans Indsigelse rnod at anvende Ungdomsaarene som
rene Arbejdsaar beroede dernæst paa, at hans Drift
til Forskning, til fri videnskabelig Tænkning og
især til Kundskabsindsamling, forsaavidt Talen var
om boglig Kundskab, dengang var ringe. Han satte Pris
paa Indsigt, men endnu slet ingen, eller en alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
