Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
433
l Juli 1861 foreslog han mig en Tur gennem Sjælland
til Møen, der som alle de andre foretoges i fuld
Harmoni, men paa hvilken den berørte Modsætning
mellem Livsanskuelserne tilsidst foranledigede et
fra hans Side overraskende Udbrud. Vi gennemgik
Roskilde Domkirke, stod i Ringsted Kirke ved Dagmars
og Berengaria’s Grave, overnattede i Holmekro,
saa Gisselfeldt og Bregentved, var til Bondegilde
i Allerslev i Anledning af en Af-tægtsmands Død,
gik fra det smukke Præstø ned ti! Nysø, hvor vi
beskuede Thorvaldsens Værksted med enkelte Arbejder,
der fattedes i Museet, gik saa til Kallehave og løb
med et lille Dampskib, der gjorde sin Prøvetur og
tog os gratis med, ind i Stege Havn. I Kirken gjorde
Bissens Frihedsgudinde over Johannes Hage et mægtigt
Indtryk. Vi gik i Vandet og Jul. Lange var efter
sin Vane ret ængstelig for mig, saasnart jeg blot
svømmede lidt længere ud, følte ganske samme Uro,
som naar jeg aandeligt gjorde det. Dagen derefter
gik vi til Budsene, hvor vi søgte en Bondemand op,
ved Navn Jørgen Thisted, om hvem vi havde erfaret,
at han skulde være villig ti! at give rejsende Folk
uden store Midler et billigt Herberg. Vi fik en Stue
med Lergulv og god, landlig Kost, saa’ dernæst i de
følgende Dage for første Gang Møens skønne Natur. Da
vi fra store Klint skuede ud over det umaadelige
dejlige Hav med Skumstænk paa dets Flade over hele
dets Bredde, følte vi os meget lykkelige. Skoven paa
Klinten, hvis Løv holder sig saa lysegrønt endog sent
paa Sommeren, gjorde det mest forfriskende Indtryk. Og
det lyse Løv tog sig, set nede fra, saa dejligt ud mod
den hvide Klint. Den anden Dag gik vi til Korsbjerg,
besteg det højeste Punkt paa Møen, hvorfra der var en
Udsigt, som var os ny: det aldeles bølgeformede Land,
Havet til alle Sider, Markerne, der saa ud som det
bløde Filt paa en Hat, strøget mod Haarene. Vi steg op
paa en Sten, der stod deroppe, og mindedes Billedet af
Kongesønnen og den fattige Dreng i Andersens Æventyr
og spurgte hinanden, hvem af os der var Kongesønnen
og hvem den fattige Dreng eller om vi hver for sig
var begge. Den følgende Dag gik vi til Lilleklint
og derpaa ad en meget anstrengende men smuk Vej til
Liselund, derfra op paa Aborrebjerget og om Aftenen
til en af Langes Bekendte, der for Sommeren var bosat
paa Øen i en smuk Bondegaard.
Da vi ud paa Natten var komne hjem, skete der noget,
som berørte mig saa pinligt, at Ubehaget derved er
levende hos
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
