Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Julius
Lange
mig, næsten som da det hændte. Uden at nogen
indledende Samtale var gaaet forud, kom Julius
Lange pludselig frem med den Fordring til mig, at
jeg maatte og skulde blive en Kristen, skulde dele
hans Tro. Hans Udbrud rørte mig, og jeg forstod,
at dette for ham var en Sag af saadan Vigtighed, at
han mente sig berettiget til at sætte sig ud over1
alle Hensyn. Derimod følte jeg mig saaret af den
Begrundelse, han straks derefter gav sin Opfordring:
jeg dyrkede ingen anden Gud end Intelligensen,
savnede det ene Fornødne, vilde tænke mig til Troen
osv. Det var min stolte Heltener. Hele hans teologiske
Opfostring var kommet op i ham, steget ham til
Hovedet, og han talte som en Missionær. Jeg svarede
intet, men harmedes. Vi pakkede vort Tøj sammen til
Opbrud næste Morgen og gik i Seng. Der var ikke Tale
om at sove. Ud paa Natten hørte jeg Julius Lange’s
Stemme. Han bad med høj Røst sit Fadervor. Det var
højtideligt og pinligt. Kl. 4 stod vi op og gik til
Stege, begge tause og ilde tilpas.
Vi
«Et Engagement som Valkyrje kan faas Kronprinsensgade
Nr. 9, første Sal. Det bemærkes, at der ikke ses saa
meget paa gode Anbefalinger som paa at den Paagældende
ikke er af nogen blid Karakter og har en passende
Bredde over Vingerne.» - I disse Udtryk fremsatte
jeg i Julius Lange’s Værelse min Længsel efter et
ualmindeligt Eksemplar af det kvindelige Køn. Og jeg
udviklede mit Sværmeri for den unge Dronning af Neapel
i Gaeta. Som et Slags Svar fremtog Lange en Tegning,
han havde udført efter en ung norsk Dame, han i nogen
Tid forgæves havde dyrket, og opfordrede mig til
at konstruere den unge Piges Karakter efter hendes
Aasyn. Han nævnte hendes Navn, skildrede ildfuldt
hendes Væsen, og nogle Dage efter, da vi om Aftenen
stod nede paa Kastelsbroen og saa Stjernerne spejle
sig i Kastels-gravens Vand, sagde han: Saadan var hun;
som naar man ser Stjerner spejle sig dybt n,ede i en
Brønd.
Iøvrigt stillede han sig kun sjældent og i ringe
Grad i Forhold til Kvinder og tilregnede sig som en
Selvplager den ringeste Tilnærmelse som Brøde. En
Tid lang led han af stærke Samvittighedsnag, fordi
han som Tegnelærer i et Institut for unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>