Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
455
oing, at man skal gennemleve sine Kriser
med Energi. Husk paa, hvad der bliver En givet
og hvad man maa opleve.
Netop som Julius Lange stærkest og i den bedste
Sindsligevægt nød Lykken ved at være i Rom og
tilegne sig de Kunstskatte, til hvilke hans Hu
altid havde staaet, blev han ramt af den nedslaaende
Efterretning om sin udmærkede Faders Død. Selv den,
der kun har opnaaet et flygtigt Indblik i den gamle
Lærdes Hjem, ser det for sig i et Lys af ualmindelig
Skønhed. Julius Langes Forældre beboede en Etage i
Baghuset til det Sted paa Kongens Nytorv, hvor nu
Standard-Bygningen ligger, og deres Dagligstue var
et stort lyst Rum med høje Træer. Fugle fløj frit
omkring i Stuen og sad i Træernes Grene. I disse
Omgivelser tog de to fine Gamle sig dobbelt værdige
og smukke ud. Da den Ulykke ramte Prof. Lange, at han
ikke mere kunde se at læse, havde hans Hustru lært sig
saa meget Græsk, at hun kunde læse højt for ham af de
græske Bøger. Som i Reglen Paludan-Mullerne var hun i
høj Grad tunghør. Julius fik med Aarene denne Svaghed
efter hende. I aandelig Udvikling var hun sin Mands
Jævnbyrdige. Hun fulgte snart efter ham i Døden.
Som de følgende Breve viser, blev Sønnen straks som
han erfor Faderens Død, greben af en besynderlig
Angst for at Moderens og Søsterens Kaar skulde være
saa vanskelige, at de trængte til en øjeblikkelig
Hjælp, og under denne Uro pinte han sig med Tanken
om hvorledes han hurtigst muligt skulde kunne tjene
noget. Han grublede over literært Erhverv og ønskede
at frugtbargøre sin Fremstillingsgave, men nagedes
saa umiddelbart derefter af Sky for Offenligheden og
af en Uvilje mod alt Skriveri i Aviser, som var dybt
grundfæstet i de bedre blandt de Unge dengang, men
som maa forekomme højst besynderlig nutildags. Hans
Angst for at se sit Navn røbet gaar til det yderste.
Rom. Udateret (Poststempel fra Marseille 25. Februar
1862) Kære Georg! Jeg havde begyndt et langt Brev til
dig som Svar paa det mig højst kærkomne lange Brev,
du sendte mig; men du faar det vist jkke, eller
i alt Fald ikke for det Første. Det er godt gemt,
men sandelig ikke glemt. Min Faders Død gør mig det
imidlertid umuligt at fortsætte det nu, eller at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
