- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
458

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

458 Julius
Lange

der findes i bunden Tilstand i Raffaels og
Michelangelos Billeder. Men den skal rejse sig i sin
Vælde og ødelægge alle sine Modstandere.

Jeg kan gribe mig selv i at have gaaet og talt
en hel Dag med dig. Bare du var hernede og kendte
mit Gebet, Pavens Rom. Bare du kendte Raffael og
Michelangelo; du havde fortjent det. Endnu kan jeg
ikke tale om dem uden at jeg forekommer mig selv at
bagvaske dem smaaligt. Men jeg haaber, at jeg lærer
det. Den førraffaeliske Tid interesserer mig meget
mere end den efter-dito. Du skulde kende Fiesole,
Masaccio, Mantegna, Perugino, Pinturicchio og alle
disse Folk, især Man-tegna, af hvem her dog kun er
sørgelig lidt. Han er en ren Æschylos i kristelig
Kunst. Men de to store Erkeengle fremfor Alle. Jeg
priser rigtignok min Lykke, at jeg har lært dem at
kende. - Epigonerne gør jeg med alle deres virkelig
glimrende og fortryllende Egenskaber meget mindre ud
af. Domenichino holder jeg mest af. Han er især som
Landskabsmaler virkelig mageløs. Jeg tror, jeg holder
mere af hans Billeder end af Claude Lorrains. Guercino
og Guido Reni keder mig for det meste. Guercino maler
den persiske Sibylle som en Blaastrømpe med Pen og
Blæk og Papir, staaende i en Fru Heibergsk Stilling
med Haanden under Kinden, men maler hende rigtignok
dejligt.

Roccocostil er paa Arkitekturens Gebet ikke andet
end Ar-kitekturløshed - Arkitekturens Bankerot;
paa Skulpturens fuldstændig Grænseoverskridelse;
Malerkunsten har ingen Roccocostil. En af
de Kunstnere, som interesserer mig mest, er
Neapolitaneren Bernini, en gal Mand, Roccocos egenlige
Repræsentant og Kulminationspunkt. Spillende, lynende
Liv og Sanselighed, en fræk Træden under Fødder af
alle Love, men en fabelagtig Virtuositet. Mellem
sit 15.-18. Aar gør han tre Marmorgrupper (Æneas,
Anchises og Ascanius - Apollo og Dafne - David med
Slyngen), der ubetinget slaar alt andet af Marken i
Henseende til Behandling af Marmoret. Laurbærtræ,
flagrende Klædebon og Haar, Alting faar han Noget
ud af, saa man forbavses og op-lives derover. Hans
Apollo og Dafne er saa ovidisk, at de er næsten mere
ovidiske end Ovid selv. Den er over Æmnet, som staar
hugget paa Piedestalen:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free