Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564 Julius
Lange
Kant den blæser. Denne Forskel gør den dog til’
noget uendelig mere end et Natur-Element. Og
i denne Ildskikkelses Omrids er der Noget, som
ligner en Helt. Der var i din Ungdom en storartet
Ærgerrighed. Du sagde dengang, da vi talte om Byrons
Ulykker, at du gerne vilde have alle Ulykker over dit
Hoved, naar du blot maatte vinde lians Berømmelse. Du
har altid hørt til dem, der som Achilles foretrak et
kort og berømmeligt Liv for et langt og daadløst. Du
har altid elsket den yderste Anstrengelse. Og navnlig
har dine senere Aar, da du uafbrudt har levet paa
Krigsfod, bragt et mere storartet Arbejde for Dagen,
end vi længe har set, et Arbejde, som nok skal bevare
dit Navn.
Hvad skal vi nu ønske dig, idet du drager bort? Hvad
Fremtiden vil bringe, det staar formodenlig skrevet
i Stjernerne, og efter min Astrologi tyder den ikke
paa Fred.
Dit Liv tilhører ikke længere dig selv; det er
afhængigt af de store Forhold og Begivenheder. Vi
kan ikke ønske dig, den udprægede Stridsmand, at du
skal lægge dine Vaaben bort, opgive Kampen for dine
Ideer og Formaal, at din Ild skal slukkes. Men vi vil
alligevel fremfor Alt ønske dig Fred, vederkvægende
Fred, nemlig i Alt, hvad det indre, tilbagetrukne
Liv angaar. Det er det Bedste og det mest Styrkende.
Lev vel! Tak for det, som du har givet os med din
Person og dine Skrifter; de to Ting er os ganske det
samme. Det er ikke din største Berømmelse, at du er
et meget stort Stykke af os allesammen. Men det er du,
og jeg tror, at du sætter Pris paa at være det.
XVII
Julius Lange døde den 20. August 1896. De offenlige
Udtalelser dengang viste, hvor stærkt han i det danske
Folk, overhovedet i de nordiske Lande, blev paaskønnet
Veltalende Artikler værdsatte og lovpriste ham. De
ypperste danske Digtere, ældre og yngre, skrev Vers
til hans Ære. Et Digt af Schandorph endte med det
smukke og malende Udraab: «Store Hjerte, fuldt af
hellig Ild!> Hyppigt vendte det Udtryk tilbage, at
han havde mindet om en Oldtidens Græker. I et Digt
af Drachmann hed det:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
