Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
563
uden Nøglen til Forstaaelse af meget, som andre ikke
forstod. Vi kendte din elemeotariske Natur. Selv i
de Tilfælde, da vi kunde finde, at dine Brande blev
farlige for Noget, der forekom os ikke at fortjene
Døden paa Baalet, eller naar det skar os i Hjertet
at se Noget, som kunde være uskyldigt, naturligt og
neutralt, krympe sig som grønne Kviste og Blade i
dine svidende Luer, genkendte vi dig, vor gamle Ven,
fuldstændig, og kunde sige til os selv: Hvad ham
angaar, saa er han allevegne Ild. Det er det stærke
og farlige ved dig, at du som Element er saa ren og
ublandet. Naturens store Elementer er til den ene
Side farlige, til den anden gavnlige.
Vi kræver Retten til her at hilse dig som dine
personlige Venner. Du har uden Tvivl tit været
misfornøjet med, at vi ikke i højere Grad traadte frem
paa Kamppladsen som dine politiske Venner, navnlig de
af os, hos hvem du kunde gøre Regning paa Enighed i
Hovedformaalet. Det kan have hundrede forskellige
Grunde, at vi holdt os,tilbage; men i det Hele
tror jeg at kunne sige, at du slet ikke vilde havt
ubetinget Glæde af os som Vaabenbrødre. Naturer, i
hvem den tempererede Luft, den mørke Jord og det svale
Vand har Overhaand, kan umuligt holde Trit og Takt
med den luende Ild. Vi. hilser det fjerde Element,
det glansfuldeste og stærkeste og mest levende blandt
dem alle, som en Fest, et Vidunder og et Jertegn;
vi priser dets Skønhed og dets Nytte; men i Metoden
bliver Elementerne bestandig forskellige. Saa er
Naturens Lov.
Men nu er jeg ked af at tale om dig som et
Natur-Element. Det har altid været en herlig, uskreven
Lov for vore Samtaler, som inderlig altid har ført
en vis hensynsløs Sandheds Flag, at det stod Enhver
af os frit for lige med Et at sige: Nu tager jeg det
Altsammen i mig igen og begynder forfra. Vær rolig,
det skal ikke blive saa langt som det Foregaaende. Jo
mere jeg stirrer paa al denne Ild, som jeg har omtalt,
des mere former den sig for mit Øje til en menneskelig
Skikkelse med et stort, fagert, tilbagekastet Haar;
Flammerne udstrækker sig som Arme og former sig til
en fin, slank Krop og til Ben og Fødder forneden,
som Homer vilde sige. Der er i denne Skikkelse en
Fart, en Retning, en bestemt, udholdende Vilje,
der lige saa vel, ja næsten hellere gaar mod end
med Vinden. Skikkelsen er vel Ild - allevegne Ild -
den har alle Elementets Egenskaber paa én nær: den
flagrer ikke for enhver Vind, ligegyldig fra hvilken
36*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
