Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 Julius
Lange
tiltrækningen ved hans Væsen som Menneske og Aand, var
Noget, der vel kan betegnes som Danskhedens ypperste
Blomst, Noget, som det er saare vanskeligt at afmærke,
Noget, ’der hænger sammen med vort Sprogs og vort
Ideals Karakter og der er som et Kraftuddrag af den
danske Alvors og det danske Skelmeris, den danske
Vemods og den danske Ironis inderste Ejendommelighed -
Noget, som derfor aldrig forekommer udenfor Danmark.
Der findes danske Personligheder af højeste Rang
og største Betydning for den nationale Kultur, som
ikke forekommer mig særligt danske, Oehlenschlager
f. Eks. Men der gives lige ned til den nyere og nyeste
Tid Personligheder, hvis Væsen og Stil er det paa den
mest særegne Maade. En saadan Personlighed var Johan
Thomas Lundbye ved sin linjeskønne og stemningsfulde
Gengivelse af Danmarks Natur; en saadan Personlighed
var Michael Wiehe ved sin sjældne Forening af
Ynglingens Ild med Mandens Kraft, og J. P. Jacobsen
med sit Væsens Blanding af stille Humor, kræsent
Vid og mægtig Farvepragt; en saadan Personlighed er
blandt Nulevende Hørup ved den Stilfærdighed, hvormed
hans Væsen finder Udtryk i en Ironi, der er ligesaa
til-intetgørende i sin Sprængkraft som sagtmodig i
sin Fremtræden. Og en saadan Personlighed var med
sit lyse, olympiske Lune Julius Lange.
Jeg har, mens Lange levede, forsøgt en lille Skildring
af ham, som han et Par og tyve Aar gammel var (Se
ovenfor Saml Skrifter II, 514). Han gjorde mig den
Glæde at være veltilfreds med den. Jeg havde deri
skildret hans simple Bolig i Baggaarden ved Nørrevold
og bl. A. talt om hans Væsens velgørende Ro. Han
skrev: «Til Trods for min velgørende Ro har dine Ord
om vort Ungdoms-Samliv dog bevæget mig. Jeg troede vel
aldrig, du havde glemt det; men jeg troede, det var
blevet mere distanceret af stærkere Indtryk fra den
store Verden udenfor Nørrevold og Kjøbenhavns andre
Volde. Du har jo for Resten bidraget mere end nogen
anden til, at de aandelig talt er blevne nedrevne;
og derfor finder jeg det des mere trofast mod gammelt
Venskab, at du med Ære mindes det, uagtet det skriver
sig fra Tiden indenfor Voldene*. - Jeg vover da
ogsaa at tro, han fra sit Elysium ikke misbilliger
den Maade, hvorpaa jeg her udførligere har skildret
ham og ladet ham skildre sig selv som ung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
