Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
567
De, der ikke har kendt Lange personligt, vil efter min
Opfattelse ikke kunne finde ham hel og holden i hans
Skrifter. Vistnok kunde han i sine Bøger udtale sig
baade med Værdighed og in ed Skelmeri, ogsaa stadigt
med den for ham ejendommelige, tiltalende Jævnhed. Men
han formaaede dog ikke at overføre hele sit Væsen med
dets Styrke og Ynde paa det Blad Papir, han bestemte,
for Offenligheden. Naar den Sidste er død af dem, der
har kendt ham, vil en Del af den Trolddom, hvormed
han fængslede sine Omgivelser, staa uforklaret. Men
selv de, der har kendt Lange personligt i de senere
Aar, vil ikke have noget fyldigt eller fuldstændigt
Billede af ham, som han var, naar han var ypperst,
ifald de ikke tillige har kendt ham som ung. Det
klædte ham meget godt at blive .ældre. Det falder
mig ikke ind at negte det. Noget Myndigt og Værdigt i
hans Væsen kom med Aarene bedst til sin Ret Han blev
sikker og solid som Taarnet i Skakspillet. Men der
-er nu engang Intet, der erstatter eller overtræffer
den Tid, hvor intet Blad paa Livets Træ endnu er bidt
af nogen Orm, den første Ungdom med dens Friskhed,
Inderlighed, Aabenhed, Varme og Meddelelsestrang.
En halvanden Aar efter Langes Død frerasøgte jeg
de Breve af ham, jeg havde bevaret, og fandt et
betydeligt Antal. En stor Gruppe af dem (fra Aarene
1861-1872) den, som foreligger her, gav, som jeg
til min Overraskelse saa, et mærkværdig levende
og slaaende Billede af ham, som han var i de Aar,
da hans Karakter blev dannet og hans Aand fik sin
Form. Jeg besluttede at udgive disse Breve med en
stor Del Udeladelser.
Hans bedste Bøger, som jo mest er Frugten af hans
modnere Manddomsalders Arbejde, er frembragte paa et
Udviklingstrin, hvis Højde han dengang langtfra havde
naaet. Men de har ikke, kunde og skulde ikke have, det
Umiddelbare, Henkastede som hans Ungdoras Breve. De
viser ham, som han var, naar han, selvbehersket og
vejende hvert af sine Ord, satte sig til Rette for at
henvende sig til sit Publikum, et Publikum, der vel
ikke var meget stort, men udsøgt. Disse Breve derimod,
de maler ham, som han var, naar han troskyldigt gav
sig hen; i dem - og jeg skulde tro, i dem alene -
er han, hvis Natur var Mundtlighed, tilstede med hele
sit mundtlige Væsen; det er reddet over i dem uden at
det Ringeste deraf er gaaet til Spilde paa Vejen. Man
hører ham i disse Breve samtale, spøge, le, vredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
