- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
579

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Julius Lange
579

en Kunstforskérs Liv. Og naar han er hjemme, sysler
i det sidste Hovedafsnit af hans Arbejdsaar hans
Tanker uafbrudt med hans store Værk Menneskefiguren
i Kunstens Historie: «Jeg arbejder paa det», skriver
han, «hver eneste Dag, naar jeg nogenlunde kan.»

Alligevel kan man ikke med Sandhed sige, at Kunsten
var hans Liv. Tvertimod, han har en dyb Følelse af, at
Sysselsættelse med Kunsten kun er et Erstatningsmiddel
for Liv. Han kommer oftere tilbage dertil. I et af
Brevene hedder det: «Fan-tasteri er Surrogat for Liv,
Virksomhed, Begivenhed; men, vel at mærke: Romaner,
Dramer, Malerier osv. osv. er ogsaa Surrogater
for Liv. Er vi saa lykkelige at opleve noget,
som virkelig er Liv. saa indser vi med det Samme,
at 99 Hundrededele af det, som vi kalder for Liv,
er Surrogater for Liv.»

Skønt Jul. Lange som faa Mennesker virkede fremmende
paa dem, han kendte, ved sit Væsens Selvstændighed,
ved dets Modenhed, der havde sin Sødme som en udmærket
Frugt, var der noget Høj konservativt i hans Natur;
han var inderst inde fra først af modstræbende mod alt
Nyt. Saa tidligt som i Aaret 1863 sagde Carl Bloch,
hvem Lange havde sluttet sig til med en begejstret
Beundring, der overvurderede Maleren i Bloch: «Han
forstaar sig rigtig godt paa den gamle Kunst; men
jeg tvivler om, at han nogensinde bliver en saa god
Bedømmer af den ny.» Bloch fik Ret. Lange har set
paa assyrisk, ægyptisk, græsk Kunst som ingen Anden;
det Oprindeligste tiltrak ham, og hans Navn vil
forblive knyttet til Frontalloven, hvis Fremtræden i
denne Kunst han har opdaget. Ogsaa Middelalderens,
Renæssancens og overhovedet Fortidens afsluttede
Kunst havde, forsaavidt dens Mænd ikke frastødte hans
Naturel for stærkt (som Bernini, det 18. Aarhundredes
Franskmænd, Japanerne osv.) den skønsomste Opfatter
og Fortolker i ham. Men han havde ingen Sans for det,
som var i Vorden; han saa evig og altid fra første
Færd af kun det Stødende deri.

Endog saa nærliggende Særsyn som Bjørnson og Ibsen
var ham oprindeligt imod. Ibsens ældste Arbejder
var ham en Gru. Med Aarene blev Lange dog hans varme
Beundrer; han fandt f. Eks. Hedda Gabler mesterlig,
og efter Solness kalder han endog Ibsen <forfærdelig
stor». I Bjørnsons Kongen finder han kun «Demokratiets
Fortvivlelseshyl over sin egen Umulighed», og han
spørger sig for hos sin Søn, om det er «ganske
nødvendigt^ for

37*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free