Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks historiske Folkeviser
57
Og alt som der udvikler sig en Drift til
Sammenknytning af de forskellige, hinanden oprindeligt
uvedkommende Visestumper og Personligheder, gøres
nu Rane til Fru Ingeborgs Søstersøn, og det %liver
hende selv, der gennem ham med List spiller Kongen
i Hænderne paa hans Drabsmænd.
Allerede dette betegner en Omdannelse af Ranes
Skikkelse. Han er ikke mere den rene Judas. Han er et
virksomt Led i en berettiget Hævn. Derfor behandler
de Viser, i hvilke han fremtræder som Hovedpersonen,
ham med Mildhed. Den ene handler om hans Giftermaal
med Markgrevens Datter. Da man ugerne vil give en
Fredløs Grevedatteren, erobrer Rane hende fra de
modstræbende Forældre ved Trusler om ellers at hærge
og brænde Landet. Først synes det, som vilde ogsaa
hun ugerne følge ham; men han vinder hende ved sin
Raskhed, endda «han ikke havde andet til Brudeseng
end Skarlagen over nyslaaet Eng»: Naar hun klager
for ham:
Havde I ikke forraadt Kong Eriks Liv, da maatte vi
begge i Danmark bliv’,
saa ivrer han heftigt; hun skal vogte paa sine Ord,
Markerne har Øjne, Skoven har Øren; et enkelt Sted
fralægger han sig voldsomt Beskyldningen: han har ikke
voldt Kongens Død, og han slaar i Vrede til hende,
saa hun bløder. Dog, som sagt, han vinder hende:
Aarle om Morgenen, det var Dag,
liden Kirsten kræved’ hendes Morgengav’.
I fange intet andet til Morgengave end Rani, om I
vil hannem have.
Hun tog hannem i Arm med Ære: Gerne haver jeg Eder
til Hjertenskære.
Og i den anden Vise om Ranes Endeligt (han blev
stejlet i 1294) er der ikke ringe Medfølelse med
ham. Underligt nok lader Viserne ham i de kun otte
Aar, der er hengaaede siden Drabet, være bleven en
gammel Mand; altid kaldes han saadan, og der dvæles
ved hans graa Skæg. Han har faaet ikke mindre end
tolv(!) Sønner med sin Hustru paa Hjelm i den Tid,
og i Dødens Stund er hans eneste Tanke den, at hun
skal opfostre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
