Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg
117
I høj Grad interessant for os Danske er endelig
Artiklen Holberg og Tyskland af Paul Schlenther.
Den samler først Holbergs Domme om det tyske Rige
og det tyske Folk, som berører behageligt ved
deres Fordomsfrihed og Skarpsind, saa gennemgaar
den Holbergs Historie i Tyskland fra den ældste Tid
til vore Dage. Formlen for Holbergs Forhold til det
tyske Aandsliv er den, at han som Lærd er afgjort
modtagende, som Digter afgjort givende. Schlenther
skildrer de gamle naive Oversættelser af Detharding
og La«Z>, Bearbejdelserne og Efterligningerne af
Fru Gottsched, af Johann Elias Schlegel., Holbergs
første selvstændige tyske Paaskønner, af Lessing,
hvis unge Lærde minder om Erasmus Montanus, hvis gamle
Jomfru Ohldinn er en Sammenstøbning af forskellige
Magdeloner, (hvoriblandt den i Den Stundesløse afgiver
Hovedelementet), hvis Frierscener i hans Misogyn
erindrer om dem i Kandestøberen og i hvis Freigeist
der er Mindelser fra Jean de France og Uden Hoved og
Hale.
Derefter kommer i Tyskland den Tid, da den unge Goethe
lærer Holberg at kende. I Breve fra 1765 og 1766 til
hans Søster forekommer jævnligt et Citat af Jacob von
Tyboe i den tyske Oversættelse: «Hvad vilde Kongen af
Holland sige, om han saa mig i denne Positur?» Og i
1793 skriver Goethe i Tilknytning til Den politiske
Kandestøber sit «politiske» Drama Die Aufgeregten^
hvori adskillige Repliker bestemt og ligefrem peger
tilbage paa Holberg. Da man saaledes her spørger
Kirurgen Breme von Bremenfeld (Kandestøberens Navn
i den gamle tyske Oversættelse), hvoraf det kommer,
at han forstaar sig saa meget bedre paa Rebellion end
de andre i Landsbyen, viser han hen til Portrætet
paa Væggen af hans Bedstefader Hermann Breme von
Bremenfeld, der paa Grund af sjældne og fortrinlige
Fortjenester i sin Tid blev forfremmet til Borgmester
i sin Fædreneby: «Der er hans Minde endnu æret og
velsignet, om end ondskabsfulde, pasquillant-agtige
Skuespildigtere just ikke har taget blidt paa
hans store Talenter og paa visse Egenheder, som
klæbede ved ham. Hans dybe Indsigt i Evropas hele
politiske og militære Stilling bliver dog nu end
ikke mere draget i Tvivl af hans Fjender*. Ikke faa
af denne Helts Pralerier erindrer desuden om Tyboe,
adskillige af hans Fejltagelser i det Historiske om
Gert Westphaler.
Vi har endnu fra Goethes Haand en (højst
ugunstig) Dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
