Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christoffer Eckersberg
141
ind i lidet kendte eller ganske ukendte Partier
af Datidens Literatur og Journalistik. Han har
søgt til franske Kilder for at faa en nøjagtig
Beskrivelse af Davids Atelier paa den Tid, Eckersberg
besøgte det. Han har fra en Afhandling af Molbech om
Correggio (1811) fundet lærerige Begrebsbestemmelser
frem: Kunstneren, som han bør være, kaldes her
«svævende i klare Egne, hvor Skønheds herlige Lys
omstraaler ham»; «det Jordiske» betegnes som «kun
den nødvendige Skygge til Skønheds evige Lys>. Han
har studeret Peder Hjorts Kunstkritiker fra
1817. Han har i den ældre Abrahams’s Meddelelser
af mit Liv fundet Oplysninger om Originalerne
til de Portræter, Eckersberg malte i 1821, og han
har i saa forglemt en Digtsamling som A. Olsens
Vaarblomster (Kristiania 1814) fundet Vidnesbyrd om,
med hvilke Øjne Datiden betragtede Thorvaldsen, og
Beviset for, at Eckersberg i sit berømte Portræt fra
samme Aar var i Overenstemmelse med den højtstemte
Lyrik i den samtidige Opfattelse. Han har endelig
pløjet talrige Brevsamlinger igennem for at finde
lærerige Oplysninger, og det er ikke hans Skyld,
naar indbildske Avtoriteter, der simpelthen burde
afskediges, fordi de forsømmer deres Pligt, har
lagt ham Hindringer i Vejen, hvor han ærligt og
uegennyttigt vilde søge flere og bedre Kilder. Der
var engang Anledning til at tro, at Avtoriteterne i
Bulgarien alligevel var dummere og ondskabsfuldere
end her i Danmark; men den, der har læst gode Værker
om Bulgarien, maa, saa ærgerligt det end er, give
Sandheden Æren og indrømme, at det ikke forholder
sig saaledes; de er dog værre her.
Og de var tildels saadan, om end mindre ondartede,
allerede paa Eckersbergs Tid. Er der noget, som virker
nedslaaende i denne klare og udtømmende Fremstilling
af et stort og ærligt Talents sejrrige Kamp for
at naa den Fuldkommenhed, der laa indenfor dets
Muligheds Grænser, saa er det Indtrykket af de ydre
Vanskeligheder, der mødte det. Vanskelighederne kom
naturligvis ikke fra Avtoriteterne alene; men mødte
tidligst Talentet i Skikkelse af de Samtidiges Mangel
paa Sans og kunstnerisk Dannelse, og de er dobbelt
bedrøvelige, fordi Eckersberg i ingen Henseende var
en Revolutionær, men en stille, Stræbende Kunstner,
der ingensinde kunde møde egenlig Modstand, mindst
den lidenskabelige Modstand, hvorpaa den, som udæsker,
maa være forberedt.
Der oplyses i dette Værk gennem Eksempler
af Datidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
