Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Christoffer
Eckersberg
ypperste Kunstkritikeres Bedømmelser, at det Eneste,
Publikum vurderede hos Eckersberg og med Publikum
dets Talsmænd, det var, hvad hans Billeder indeholdt
af Gammelt og kunstnerisk Værdiløst. Om den ny
Naturlighed, han bragte, den, der satte Tidsskel, hed
det, at naturlig kan denne Behandling af Lyset aldrig
kaldes, ja Datidens fineste Kunstkender betegner hans
tiltrækkende Ungdomsværker, de romerske Prospekter,
som «fransk Glimmer-maleri*, vel det dummeste Ord,
der lod sig sige om dem.
Avtoriteterne var imidlertid endnu mindre klartskuende
end Publikum og Kritik. De Bestillinger, der af
Siotsbygningskommis-sionen 1833 gøres hos Eckersberg
til Slotssalenes Udsmykning, efter at man havde
forkastet de Æmner, han selv havde foreslaaet,
og de Skitser, han havde indsendt, synes givne
i et Molboland af den nationale Kunstforstands
Mærkesniænd. De var 1) Elefantordenens Indstiftelse,
2) Landmilitsens Oprettelse, 3) Forbedringer i
Henseende til Flaaden og Sø-Etaten under Christian VI,
4) Stavns-baandets Løsning. Saa forlangte man endda,
at paa alle Malerierne skulde Slottet i dets ældre
Skikkelse være anbragt, og man rettede i Skitserne,
krævede f. Eks. etsteds Slottet formindsket, saa
Taarnet i dets Helhed kom til Syne, og gjorde i alle
Maader den arme Kunstner Livet surt; først otte Aar
efter at han havde anmodet om et Forskud paa sin
Betaling, kunde han derfor hæve dette.
Tilbage stod endnu den højeste Avtoritet, Christian
VIII som Kronprins og Konge, der i sin Egenskab af
Kunstakademiets Formand var det hele Kunstvæsens
Hoved, han, hvis fine Dannelse endnu stadig prises i
enhver historisk Haandbog. Den afdøde A. D. Jørgensen
har som bekendt i den nyeste Tid drevet en Art
Dyrkelse af denne saa højst maadelige Konges Evner
som Kunstens og Literaturens Beskytter og især af
hans politiske Vilje og Begreb. Som Kunstforstandig
stod han ikke over det brede Publikum. Han skriver
i et Brev til Dahl denne henrivende Sætning: «0m
Vinteren er Landskaberne ej efterlignelige, eller
rettere sagt ej værd at efterligne, naar man ej vil
male et saakaldt Vinterstykke med rimfrosne Træer,
Sne og Is, hvoraf vi har nok for os i Naturen.* Som
Kunstbeskytter var han af samme Rang. I et Brev fra
Bendz hedder det: «Gebauer og Eckersberg lever jo et
Hundeliv . . . Naar jeg tænker mig, hvorledes vi er
afhængige af Prins Christian! Man maa jo krybe for
ham, som om man var en Tigger. Her (i Munchen) er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
