Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Danmarks Minder og
Fremtid
værre «om Danmark var en lige frigjort Balkanstat
med tyrkisk Syn paa Skulptur».
I god Overensstemmelse med dansk Barbari paa dette
Omraade staar den Klage, der samtidig er fremkommet
i Tidsskriftet Kunst fra C. M. Smidt og Maleren Erik
Strackmann om den jammerlige og utilladelige Maade,
hvorpaa man har ladet Ludvig Holbergs gamle Hovedgaard
Tersløsegaarden forfalde. Denne Ejendoms Historie
siden Holbergs Død er et kraftigt Vidnesbyrd om den
Pietetløshed mod de virkeligt Store, der allevegne
trives saa godt sammen med Snobberiet overfor
Kongehuse og Hoffer.
Tersløse er et gammelt Navn. Gaarden ejedes 1233 af
Esbern Snares Datter Cecilia. Den nuværende Gaard,
hvis Mure synes at maatte henføres til sidste Halvdel
af det 16de Aarhundrede, indeholder Rester af en
Bygning fra det fjortende. Smuk er den og smukt
beliggende.
Af Tersløsegaard og den nærliggende Brorupgaard var
det, at Holberg i 1747 oprettede det Baroni, som han
vilde skulde bære hans Navn, og som han Aaret efter
tilligemed alt sit øvrige Jordegods testamenterede til
Sorø Akademi. Det fremhæves i Stiftelses-Bevillingen
udtrykkeligt, at Navnet skal være Friherskabet
Holberg, «hvilket Navn det herefter have og stedse
beholde skab. Og han vilde sikre sig ikke blot, at
hans Gods beholdt hans Navn, men at det udelt beholdt
det. Derfor hedder det ikke mindre udtrykkeligt i
Patentet: «Men efter hans dødelige Afgang skal dette
Friherskab Holberg uskiftet og udelt, upantsat og
uaf-hændet, intet undtag et, aldeles være hen falden
til vores ridderlige Akademie i Sorø til et ævindeligt
Ejendom, dog skal det i saa Tilfælde alle Tider have
og beholde det Navn af Friherskabet Holberg».
Vil man nu vide, hvorledes Eftertiden har æret og
agtet Holbergs Vilje? Ved sit Geni, sin haardnakkede
Flid, sin strenge Sparsomhed har han villet sætte sig
et udvortes Minde i dette Gods, der skulde bringe hans
Navn til Efterverdenen saa fuldt, som hans Skrifter
gjorde det. Som bekendt er Baroniet Holberg ikke
til. I ligefrem Strid med de Betingelser, hvorpaa
Akademiet blev Ejer deraf, begyndte det efter Aar 1800
at udstykke Jorderne. Hovedgaardens Jorder bortsolgtes
efterhaanden, tilsidst ogsaa Ladebygningerne og den
ene Fløj af Hovedbygningen. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
