Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles af Orléans
5
sin italienske Moder tidligt bleven beaandet af
Italiens Kultur. Fra først af tumler han Datidens
Kunstformer Ballade, Rondeau og Vise med en ikke
ringe Færdighed, hvor enstonig end tidt Melodien og
hvor barnlig end Udtryksmaaden er. Her en Rondeau,
hvor han fryder sig over Foraarets Komme:
Aaret kasted sin Kappe, den drøje, af Regn, af Kulde
og Blæst, og har klædt sig paa som til Fest i sin
solbroderede, smukke Trøje.
Alle Fugle og Dyr sig fornøje, skrige, synge, som de
kan bedst; Aaret kasted sin Kappe, den drøje.
Flod, Bæk og Kilder nu støje; Sølvdraaberne i deres
Vest er Juveler, der smykker mest. Nye Klæder Enhver
har for Øje, Aaret kasted sin Kappe, den drøje.
Kun syv Aar gammel gik den lille Prins fra Kvindernes
Hænder over i Mændenes for at øves i Vaabenbrug,
og kun tretten Aar gammel blev han gift. Man giftede
ham efter Tidens Vis saa tidligt med den Kvinde, der
forekommer som Dronningen i Shakespeares Richard II,
hvor hun uhistorisk er gjort mange Aar ældre. Isabella
af Frankrig var da Kong Richards seksten-aarige
Enke, Enke og Jomfru paa én Gang; thi hun havde
ved sin Formæling med den engelske Konge kun været
otte Aar gammel, og snart efter Brylluppet blev
Kongen dræbt. Nu sørgede hun over at vies til et
Barn. Charles af Orléans, der ellers i sine Vers
udtaler sig aabenmundet om alle sine Livsforhold,
nævner aldrig dette sit første Giftermaal; men han
blev ogsaa kun atten Aar gammel Enkemand.
To Aar forinden havde han mistet sin Fader, som
troløst blev myrdet af Hertugen af Bourgogne, og kort
derefter døde hans udmærkede Moder, forgræmmet over
ikke at have kunnet hævne Mordet. Hævnen paahvilede
den sekstenaarige Charles. Han saa sig nødsaget til
at indgaa Forbund med de andre franske Fyrster^ der
nærede Fjendskab mod Hertugen af Bourgogne, og det
var maaske oprindeligt Grunden til, at han i 1410
ægtede Datteren af den mægtige Greve af Armagnac,
som blev hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>