Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Charles
af Orléans
barfodede, frem mod den mere end tre Gange
saa stærke franske Hær, hvis Kærne dannedes af
harniskklædte Ryttere, fordelte i tre dybe, skinnende
Eskadroner, tre Skove af Lanser, der frembød et
Skue af flagrende Bannere, emaillerede Rustninger,
brogede Vaabenskjolde, Heste pansrede med mat eller
lueforgyldt Staal.
I første Linje holdt blandt de højere Officerer og
Fyrsterne den fireogtyveaarige Charles af Orléans,
da en af Landets ypperste Riddere og Frankrigs første
Digter.
Snart opdagedes det, at hele dette glimrende Rytteri
paa Grund af uforstandig Opstilling paa den snevre
Slette ved Azincourt aldeles ikke formaaede at
udfolde sig, ja hverken kunde rykke frem eller
tilbage. Thi man sank bestandig dybere i den af
voldsom Natteregn opblødte Jord. Skarnet gik Hestene
højt op over Anklerne; de kunde ikke faa Benene ud
deraf. - Saa kunde man da hverken kæmpe eller flygte,
mens Pilene kom haglende og bed sig fast. Og da den
engelske Feltherre saa kastede sin Stav og raabte:
Now strike! huggede Fodfolket med deres Økser
ind paa de ubevægelige Riddere og fældede dem som
Skovhuggere Træer. Til ingen Nytte lagde Charles af
Orléans uforfærdet Mod for Dagen. Haardt saaret blev
han samlet op blandt de Døde, genkendt og ført som
Fange til England.
II
Der blev han foreløbig sat fast paa Windsor
Slot. Derefter lærte han andre Fangebure at kende i
den lange Tid af 25 Aar, hans Livs bedste Aar, som han
maatte tilbringe i Fangenskab paa engelsk Grund. Der
søgte han Trøst i Digtekunsten, forherligede sin Dames
Fortrin, skildrede sine Ulykker og Sorger, glædede sig
over Vaarens Komme, udtalte sine Forhaabninger om Ende
paa Krigen, ikke altid umiddelbart, i Tidens Stil vel
hyppigt i Allegoriens Sprog, men han fik dog udfoldet
hele sit Sjæleliv, fortalt om sin Barndom og Ungdom,
om Frankrigs Storhed og Modgang; han nedskrev i lette
Vers sit Livs indre og ydre Historie.
Han var kommen til Verden i Maj 1391 som Søn af
Louis af Orléans og Valentine af Milano, og det er,
som var han gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>