Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Corneille og
Spanierne
Overlevering, søgte tilbage til antike Mønstre,
og hvad værre var, man underkastede sig de Regler,
som man i Følge italienske Humanisters Fortolkninger
troede at finde foreskrevne af Aristoteles med Hensyn
til Stedets Uforanderlighed og Tidens Sam-mentrængthed
i det tragiske Drama.
Tidligere havde man i Frankrig havt Tragikomedier,
et helt frit, uregelret nationalt Teater, der paa
Trods af de aristoteliske Regler genspejlede Livet i
dets brogede Mangfoldighed. Den regulære Tragedie,
som indførtes af Corneille, dræbte det uregelrette
Skuespil, der havde naaet en vis Højde under
Hardy. Hardy skrev i alle dramatiske Kunstarter,
næsten som hans spanske Samtidige Lope, der i en
Fortale skemtende angrer at have overtraadt de antike
Regler i 483 Skuespil. Skønt ikke evnerig nok til, at
hans Frembringelser er komne til Efterverdenen, havde
Hardy dog forberedt Jordsmonnet til en hel national
Udfoldelse af det franske Drama, da Corneille ved sin
Optræden fremkaldte et Omslag. Han erklærede, at den
dramatiske Kunsts Opgave var at behage, men vel at
mærke «at behage efter Reglerne», der bl. A. formente
Digteren «at lade al Slags Folk paa Scenen udtale
sig i Overensstemmelse med deres Karakter».
Saa skarpt nu Corneille i denne Henseende skilte
sig fra Spanierne, saa afhængig var han, som
bekendt, ikke desmindre af dem; han efterlignede
dem gennemgaaende; hans berømteste Værker er ikke
stort mere end Oversættelser og Tillempelser fra det
Spanske. I sin Cid bearbejdede han Guillén de Castro,
i sin Løgneren Alarcon.
Om dette Corneilles Forhold til Spanierne har
der efterhaanden udviklet sig en hel Literatur,
siden Voltaire i sin Cor-neille-Udgave trykte
de oversatte Steder i Cid med Kursiv. I Reglen
har de franske Kritikere, der hævede Corneille
til Skyerne, fremstillet det, som skyldte han
Spanierne lidet eller intet; ja de har endog gjort
halsbrækkende Forsøg paa at lade det være Spanierne,
der efterlignede ham. Spanske Kritikere har saa til
Gengæld omtalt Corneille med Haan som Plyndrer af
deres Nationalliteratur, om end adskillige har ladet
ham vederfares Retfærdighed og enkelte som den ganske
franskgale Clavijo y Fajardo (Goethes Hovedperson i
hans Clavigo) har nedsat deres geniale Landsmænd til
Ære for den franske Kultur.
I ren Almindelighed kan det siges, at Corneilles
Navn hidtil har været et Stridens Æble mellem de to
Nationer. 1903 er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
