Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 De Helliges
Kabale
Man begyndte med gode Gerninger af ikke ringe
Værdi. For første Gang tog Nogen sig af de jammerligt
mishandlede Galejslaver paa de kongelige Galejer og
af Fangerne i Statens Fængsler. Man saa til de Syge
paa Hospitalerne og man tog sig af de unge Piger,
der fra Landet ankom til Paris, for at værne dem mod
Efterstræbelser og Farer. Men rigtignok gik man i sit
Had til Lasten og i sin Kærlighed til gode Sæder ud
over alt Maal.
Kvindernes Klædedragt var Genstand for «Kompagniets»
særlige Omtanke, og deres Holdning i Kirkerne
ikke mindre. Det var den Gang Mode at gaa stærkt
nedringet. Det blev efter Evne forment Kvinderne;
Selskabet fik paalagt Skriftefædrene indtrængende
at bearbejde deres kvindelige Skriftebørn for at de
skulde gaa ærbarere klædt.
Foruden det fromme Velgørenheds- og Politiarbejde
grundedes hvad man kaldte den indre Mission. Den
skulde modarbejde Lasten, særligt Spil og
Udsvævelser. Dens hellige Iver havde mest letfærdige
eller formentligt letfærdige Kvinder til Genstand. Et
Medlem af det hellige Sakramentes Selskab har meget
drastisk beskrevet Fremgangsmaaden imod Saadanne
Kvinder, som «Kom-pagniet» ved sine Forbindelser med
Politiet, der faktisk eller dog af Hjerte tilhørte
den indre Mission, havde let Spil overfor: «Naar
vi fik at vide, at der til vort Sogn var ankommet
en saadan Skabning, saa angav jeg i en Billet til
Fogden Navnet paa den Elendige, tilligemed Huset og
Værelset, hun beboede; og tidligt om Morgenen næste
Dag lod han hende gribe som hun var, i Særk, med et
enkelt Skørt og i Morgensko, og anbringe i Fængslet,
mens han gav sine Tjenestemænd Alt, hvad der fandtes i
hendes Kammer. Han kunde vel kun sætte hende fjorten
Dage paa Vand og Brød; men saa længe, og overhovedet
indtil hun kom sig efter denne Behandling, var hun
ude af Stand til at gøre Ondt; og derefter flygtede
hun under alle Omstændigheder bort fra vort Sogn.»
Saaledes fyldtes Fængslerne rask, saa Selskabet endog
maatte leje Fængselsværelser i tilstødende Huse. Da
det i 1666 blev opløst af Ludvig XIV, anførtes blandt
Aarsagerne udtrykkeligt den Masse Fængslinger, der
havde været foretagne uden Anklage og Domsafsigelse,
uden Lov og Ret.
Selskabet havde sat sig til Formaal at bøde paa «de
Forsømmeligheder, hvori Statsmagten, Gejstligheden,
Dommerne og Øvrigheden gør sig skyldige*. Deri søgte
det sin Ret til at blande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>