Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Frankrig
og Paven
Den Vanskelighed, han har at kæmpe med (f. Eks. i
Modsætning til Kejserne af Rusland og Tyskland, der er
den ortodokse og den lutherske Pave), det er den, at
hans Undergivne har en anden verdslig Suveræn foruden
ham. I Frankrig har han følgende for sig og imod sig:
For sig har han den franske Gejstligheds ubetingede
Lydighed, og det er en Hær, som er stærk ved sin
Begejstring og Selvfornegtelse. 50,000 Præster, næsten
alle arbejdsomme og troende, 30,000 Munke og 127,000
Nonner, der næsten alle er besjælede af samme Aand,
og med dem deres hele Flok og Følge af læge Mænd og
Kvinder.
Imod sig har han den Omstændighed, at den franske
Stat paa sin Side er lige saa altopslugende og
myndig som hans Kirke. I Brydningstilfælde er
derfor Sammenstødene i Frankrig langt voldsommere
end andensteds, langt voldsommere f. Eks. end i
Østerrig, hvor Kirken ikke har den franske Form, og
end i Nordamerika, hvor Staten i kirkelige Sager er
nevtral. Paa den anden Side trues, naar Stat og Kirke
i Frankrig slutter Forbund, som det skete under Karl
X og Napoleon III, den aandelige og personlige Frihed
af de største Farer. Den kan cla, som det er sket,
helt overvældes. For Tiden, da den franske Stat ligger
i Krig med Kirken, har den udgivet uhyre Summer til
det Formaal at fordrive Kirkens Mænd og Kvinder, de
gejstlige Ordener af forskellig Art, fra alle Pladser,
de indehavde.
Nu er jo imidlertid i Løbet af det sidste Aarhundrede
Naturforskning og Historie blevet en Magt, der med en
helt anden Myndighed end Staten har rejst sig imod
Kirken. Natur- og Aands-videnskaben i Forening har
frembragt et Billede af Verden, der er forskelligt
fra alle tidligere Saadanne Billeder derved, at
det er malt efter Naturen. Og for dette Billede af
Verden er ikke blot de Udvikledes Opmærksomhed, men
Bønders og Arbejderes Opmærksomhed vakt i Frankrig
som andensteds. Ganske vist forstaar ni af ti ikke
dette Maleri. Dels ser de altfor adspredt paa det,
dels er deres Øje ikke opdraget. Dog lærer de noget
deraf, begriber idetmindste dette, at der blandt de
mange Billeder af Verden gives ét, som er gjort efter
Naturen.
Men mellem dette Billede og Kirkens er
Uoverensstemmelsen iøjnespringende, uhyre, saa
kolossal, at den ikke kan overses af Nogen, og den
er langt større end i de fremskredne protestantiske
Lande, hvor Videnskab og Religion er komne hinanden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
