Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrig og Paven
35
Møde, og end i de slaviske, hvor Kirken i det sidste
Tusind Aar har været en gammel død national Ting,
der ikke har frembragt et eneste nyt Dogme.
I Frankrig arbejdes der uafbrudt saavel paa Kirkens
som paa Videnskabens Billeder af Verden. Kirken
udsteder ny Dogmer (Marias ubesmittede Undfangelse,
Pavens Ufejlbarhed) og Gejstligheden bliver stedse
mere glødende i sin Tro og med den de Kvinder, der
hører den. Klosteret tiltaler desuden visse Egenskaber
hos det franske Folk omtrent som Kasernen tiltaler
det; thi Folket er tilbøjeligt til Begejstring,
til Ave og Tugt, til Broder-lighed, overhovedet til
Arbejde under en Regel.
Men det kirkelige Verdensbillede frastøder stedse
stærkere det overvejende Flertal. I Paris gaar af
Befolkningens Katoliker kun fem af Hundrede (og
det vil sige fire Kvinder og én Mand) til Alters
ved Paasketid, hvad dog betragtes som Tegn paa
Mindstemaalet af Religiøsitet. Og stedse stiger
hos Befolkningen Fjendskabet mod Kirken. I 1793 var
den lavest stillede Befolkning endnu religiøs. Men
siden da har Kirken to Gange sluttet Pagt med
Reaktionen. Dette førte 1830 til Plyndringen af
det erkebiskoppelige Palads, i 1871 til Drabet af
Erkebispen og de gejstlige Gidsler, og endelig til
hele den kirkefjendske Bevægelse, der fylder de
sidste atten Aar af Frankrigs offenlige Liv. Det er
en Kendsgerning^ at selv den store Bondebefolkning
dér med hver Dag bliver mere hedensk og griber enhver
Lejlighed til at lægge dette sit Sindelag for Dagen.
Skønt Danmark er et protestantisk Land, er der
rimeligvis blandt de Tænkende her til Lands
større Sympati for den romerske Kirke end for
den protestantiske Statskirke, der er bygget
paa den blotte Protest mod Rom og som er saa
kold, at man fryser i den. Det ses da ogsaa, at
Katolicismen her til Lands stadigt vinder Jordsmon,
mens Protestantismen ingenlunde vinder ny Sjæle og
kun bevarer, hvad den har inde, ved at optræde med
stedse ringere Humanitet og stedse lidenskabeligere
Skræmsel. I Danmark virker Statsmagten og Kirkemagten
som bekendt i Forening. Staten tjener Kirkens Formaal,
og Præsterne er Magthavernes lydige Tjenere til
Gengæld. Kirken optræder i den dobbelte Form af
aandløs Teologi og sjælløs Prædiken og føler sig
stærkere og fastere end nogensinde, uvisnelig som
den Mumie den er. Den staar da ogsaa uanfægtet,
og er rimeligvis stærkere her end i nogetsomhelst
ikke-skandinavisk Land. Ingen har nogen-
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
