- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
36

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 Frankrig
og Paven

sinde betragtet det som Umagen værd at angribe den,
uden nogle enkelte frigjorte Teologer fra Søren
Kierkegaard til vore Dages, og den nyder Grossereres,
Godsejeres og Bankdirektørers varmhjertede og
uegennyttige Understøttelse. Hvis Befolkningen ikke
altid er lige henrykt over den, saa skjuler den
det til daglig Brug godt, og bliver den en enkelt
Gang lidt misfornøjet, saa har mangeaarig Erfaring
belært Statskirken om, at denne Op-brusen intet ondt
betyder og at Befolkningen hurtigt paany falder til
Føje som den altid før har gjort. Den danske Stat
og den danske Statskirke synes for uoverskuelig Tid
uopløseligt forbundne.

NAPOLEONS MODER

(1893)

De store historiske Personligheder, som en Gang
for alle er blevne indlemmede i Menneskehedens
Erindrings-Skat, fængsler ikke til alle Tider lige
stærkt. Tidsforhold, der staar i en levende Modsætning
til deres, undertiden ogsaa Tidsforhold, der minder
om deres, giver dem fornyet Tiltrækning og bringer
Forskerne til at sysle med dem.

Napoleon, som aldrig kunde eller kan blive glemt,
blev første Gang efter sin Død formelig dyrket
under Louis-Philippe, og nu har for anden Gang
Franskmændenes Interesse samlet sig om ham og Alt,
hvad der angaar ham. I de sidste Aar er en hel Række
Skrifter om ham og Studier over hans Tidsalder udkomne
i Frankrig, og blandt disse indtager et stort to
Binds Værk om Napoleons Moder af Hippolyte Larrey
ved sin samvittighedsfulde Forskning en Plads.

Baron Larrey er nu en 85aarig Mand og han er
ikke Historiker af Fag. Han er Søn af den berømte
Dominique Jean Larrey, en af de største Saarlæger,
der har levet, Napoleons Generalinspektør over
Militærlægevæsnet, der gjorde alle Kejse-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free