Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Auguste Rodin
51
maatte indlemme Figuren i sine private Samlinger,
et Tilbud, Kunstneren modtog med Tak.
Det svenske Nationalmuseums Handlemaade grundede i
den Forestilling, der i det attende Aarhundredes
Slutning trængte igennem, at Billedhuggerkunsten
for at være eller blive værdifuld havde at gaa
i Grækernes Fodspor. Den har i Norden holdt sig
længere end andensteds. Og den førte hundrede Aar
senere naturnødvendigt til den af mange blandt de
aandeligt eller digterisk Udviklede nærede Opfattelse,
at Skulpturen som en Kunst, der havde naaet sit
Højdepunkt længe før vor Tidsregning, i vore Dage
ganske havde overlevet sig selv. At Thorvaldsen som
Sergel helt havde bygget paa Antiken og slet ikke
forsøgt nogen Videre-Udvikling af Middelalderens eller
Renæssancens Kunst, maatte bringe mangen En til i
den nyere Billedhuggerkunst blot at se en Gentagelse.
Naar nutildags Ingen mere nærer denne Fordom, saa
skyldes det sikkert mest de to Mænd, under hvis
Hænder Skulpturen er bleven en paa ethvert Punkt
moderne Følemaades Organ, Franskmanden Rodin og
Belgieren Meunier. Medens Meunier dog især har fornyet
Skulpturens Stofverden, idet han har erstattet Heltene
i Gudesagn og heroiske Eventyr med Minearbejdere
fra Belgiens Gruber, er det selve Kunstens Sjæl,
som Rodin har fornyet. Dybt indenfra, helt fra de
første Spirer til kunstnerisk Liv og Daad, har han
nyskabt sin Kunstart.
Hundred Gange er Hverdagssnakken bleven forebragt
om den Skuffelse, det volder Den, som længe har
kendt et Geni af dets Værker, at lære dette samme
Geni personligt, menneskeligt at kende. Denne
Talemaade, der ogsaa er bleven anvendt om Rodin,
stammer ikke fra dem, der med dyb Opmærksomhed og
stille Andagt har stræbt at tilegne sig Værkerne,
saa vidt de var dem tilgængelige, men fra dem, der
gaar ud fra et forudfattet Begreb om Kunstværket
som noget Virkelighedsfjernt, halvt Overjordisk, og
der Ansigt til Ansigt med Manden, som er Værkernes
Ophav, undres ved at se ham klædt som andre, høre
ham tale og skemte som andre, finde ham udrustet
med Drifter og Lidenskaber som andre, og som andre
hildet i ufuldstændig Kundskab og nu og da i urigtige
Meninger.
Den, der efter Evne har fordybet sig i den store Aands
indre Verden, vil ikke undres over den Afstand, der
synes at være mellem denne og Geniets jævne udvortes
Tilsyneladelse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
