Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Auguste
Rodin
han vil i sin stærke Fornemmelse af Afstanden kun
finde et Vidnesbyrd om sin egen Mangel paa Evne til
at bygge Broen imellem Værket og dets Ophav. Intet kan
jo dog være nedlagt i Kunstværket, som ikke fandtes -
tilmed rigere og større - i Kunstneren først.
Faa Mænd indgyder paa Forhaand en saadan Ærefrygt som
Auguste Rodin, og denne Ærefrygt lider ikke noget
Afbræk ved personligt Bekendtskab, selv om man en
Gang har hørt ham udtale en Urimelighed eller røbe
en menneskelig Svaghed.
Naar der havde udviklet sig Kulde mellem Rodin og
Zola i de sidste Aar, og naar de udtalte sig skarpt om
hinanden, saa laa i det Tilfælde Skylden hos Rodin. Da
den franske Forfatterforening med forbavsende Mangel
paa Begreb om Kunst havde vægret sig ved at modtage
Rodins Balzac, stillede Zola sig i Spidsen for en
Kres af Mænd, der vilde bøde paa Uretten ved at
bestille det forsmaaede Mesterværk i Marmor. Rodins
Holdning ved denne Lejlighed maatte saare Zola. Han
nævnte først en Pris, forlangte senere en højere,
gjorde saa paany Vanskeligheder, til man forstod,
det ikke var hans Alvor med dette Salg. Sagen var,
at Rodin med sin barnlige Tro paa et Forbund mellem
Englændere og Jøder til Frankrigs Fordærv ikke
vilde se sit Navn i Bladene stillet sammen med et
ham beskyttende Forbund af Dreyfusarder. Men Rodins
politiske Indbildninger og Drømmerier betyder intet
for Spørgsmaalet om Værdien af hans Kunst. Han føler
sig (endnu som Verdensberømthed) befejdet af Akademier
og Avtoriteter i Frankrig, i aldrig afbrudt Krig med
det Officielle. Hans politiske Mistænksomhed er kun
et Udtryk for hans almene og berettigede Væren paa
sin Post.
Rainer Maria Rilke, den østerrigske Digter, der har
udgivet en begejstret og sjælfuld lille Bog om Rodin,
har sagt det fine Ord, at Rodin, ensom før sit Ry,
maaske er endnu ensommere efter det; thi «Ryet er
sluttelig kun Indbegrebet af alle de Misforstaaelser,
der er i Omløb om et Navn», og han har tilstræbt en
Udviklingshistorie af Rodins Geni, som han begynder
med den sanddru Udtalelse, at naar man har fundet sig
til Rette i alt det, Rodin har frembragt, og véd,
hvor let Menneskehænder bliver trætte samt hvor
kort Tid der er givet dem at virke i, saa nærer
man uvilkaarligt et Ønske om at se disse Hænder,
der har virket som hundrede Hænder, og om at se den,
der er disse Hænders Herre. Og Rilke fortæller Rodins
Historie, Historien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
