Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Bourget
79
kratiet dyrker to Grund-Urimeligheder: Lighed
og Flertalsafgørelse. I Form af Socialisme er de
folkelige Lærdomme «saa barnagtige, at de gennemførte
vilde gøre Frankrig til en Daarekiste uden Vogtere».
Der er, som man ser, ikke sparet paa stærke Ord, og
de Sandhedselementer, de rummer, findes udelukkende i
Kritiken over Fortiden, medens det skorter paa ethvert
Fremtidsperspektiv. Frankrig har at blive Klassestat
og gennemkatolsk paany eller at gaa tilgrunde som
«Trællen blandt Evropas Folk».
Bag Bogen ligger først Taines Skildring af den franske
Revolutions Vildfarelser og Renans ringe Tillid til
Folkevælde, dernæst det Gennembrud af Fremmedhad,
Fædrelanderi, Forherligelse af Hæren og Underkastelse
under Rom, som for nogle Aar siden truede Republikens
Bestaaen og hvis Krater endnu er højst uroligt. Dette
Gennembrud fik sit Udslag i Literaturen hos ikke faa
fremragende Skribenter som Huysmans, Lemaitre, Goppée,
Barres, Brunetiére, men hos ingen saa mangesidigt som
nu hos Bourget. Medens Huysmans trak sig tilbage fra
Livet og Lemaitre som Barres gik op i nationalistisk
Politik, har Bourget som Brunetiére, men med ulige
større Talent, forsøgt at føre det sig bevægende
Aandsliv ind over et Sporskifte.
Det er nemlig paa Sporskifterne, at det i Aandslivet
som ved al Kørsel paa Jernveje alene kommer an. Intet
er mere skæbnesvangert end Sporskiftet. Som det rette
Sporskifte i rette Øjeblik er Sikkerhed og Frelse
for et Tog, saaledes bliver urigtigt Sporskifte dets
Undergang. Og det forholder sig ganske ligedan i
Aandslivet.
Ifald det virkelig lykkedes Mænd som de nævnte at
drive det franske Aandsliv ind paa det Spor, som
lægges til Rette for det, saa var dette enstydigt
med dette Aandslivs Nedgang og Tilintetgørelse. Det
attende og det bedste af det nittende Aarhundredes
Arbejde var spildt. Lykkeligvis har i Politiken Mænd
som Waldeck-Roussau, Jaurés, Clemenceau, i Literaturen
Mænd som Anatole France og Emile Zola sørget for,
at det franske Aandsliv ikke gaar ud af Sporet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
