Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Digteren
og Tiden
Vidnesbyrd om Alderdomssvækkelse eller Oldingeblik. De
kan være Udtryk for den modne Mands Erfaring.
Et slaaende Eksempel paa en Bog af denne Art er Paul
Bourgefs i disse Dage udkomne Det dybe Vand, der dels
indeholder en ny Roman i Bourgets ældre Fortællingers
Stil uden Frihedsfjendskab og uden Kirkelighed
(kun med den hos ham pligtskyldige Overtro paa den
fine Verdens altid synlige og sporlige Fornemhed),
dels en Samling Noveller med Overskriften: Skridt i
gamle Fodspor (Les pas dans les pas). Denne Samling
røber den ældre Mand (Bourget er 51 Aar gammel).
Udgangspunktet for disse Fortællinger er den
Erfaring, at Livet ofte tvinger os til at rette
vore Fjed i gamle Spor, vende tilbage ad Veje,
vi engang gik, og genfinde Skyggebilledet af os
selv for mange Aar siden. Mange Mennesker forbliver
ufølsomme ved det pludselig genvakte Billede af en
alvorlig Fortids-Situation; de lader sig f. Eks. med
Sindsro barbere i Stue-Etagen af det Hus, hvor deres
Elskede boede for tyve Aar siden. Andre overvældes
af Tungsind, naar de uforberedte stilles Ansigt til
Ansigt med Skyggen af noget Forgangent, der en Tid
lang har behersket deres Liv.
Af denne Grundtanke bæres de seks smaa tragiske
Noveller, Bourget har fortalt. I den ene genser
en tilsyneladende forhærdet Pariser-Levemand nede i
Provence den Hest, der engang bar hans Ungdomselskede,
som gammel og afrakket for en Diligence, køber den
og lader den nyde gode Dage i hans Stald i Paris. I
en anden opsøger en fejret Forfatter, der har fyldt
halvhundrede Aar og er ganske udtømt, ude af Stand
til mere at skrive nogen Bog, den Kvinde, han i sin
Ungdom elskede og troløs forlod, i den Hensigt at bede
hende give ham de friske Digte tilbage, han da skrev
til hende og hvoraf han forsømte at tage Afskrift. I
en tredje føler en gammel Officer sig rystet, da en
Datter af hans Ungdomselskede kommer styrtende ind i
den syge Moders Dagligstue, klædt i hendes Brudedragt,
osv. Fortællingerne har forskelligt Værd, men i dem
alle sker Noget, der stiller en forgangen Begivenhed
i ny Belysning. I dem alle er Nuet svagt, Fortiden
stærk, Nuet kun det Glar, hvorigennem Fortiden ses. I
dem alle fornemmes Livet som noget langtudspundet,
noget, hvori der er Perspektiv, som viser langt,
langt tilbage, noget, hvor hver levende Skikkelse
har Spøgelser og atter Spøgelser bag sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>