Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digteren og Tiden
81
møder han den pavelige Bærestol, i hvilken den hellige
Fader bringes tilbage til Vatikanet, og en Stemme
lyder: «Raffael er død, og Michelangelo er i Italien
ene tilbage*. Michelangelo siger: «Jeg er tilbage,
det er sandt. Ifjor var det Leonardo . . . nu han,
og alle de, som vi tre har kendt og lyttet til, er
for længe siden borte >. - Alt her er falsk. Først
Michelangelos Sindsbevægelse; man kan af Sebastian
del Piombo’s Breve til ham slutte sig til, hvor lidet
Raffaels Død gik ham til Hjerte. Dernæst den ganske
moderne, i hans Mund umulige Sammenstilling af de
tre store Navne. - I Gobineau’s beundrede Scene
Michelangelo og Vittoria Colonna er den historiske
Forfalskning endnu mere saarende. I den kommer den
89aarige Mester 1564 paa Afskedsbesøg til den eneste
Kvinde, han har dyrket, og udøser for sidste Gang
sit Hjerte for hende; hun modtager ham med alt det
Hensyn, der skyldes hans Storhed og hans høje Alder. -
At Vittoria Colonna paa det Tidspunkt havde været
død og begravet i sytten Aar, er endda det mindste
af det. Men det historiske Billede forrykkes ganske
for En ved Opdigtelsen. Michelangelo havde i 1547
selv staaet ved hendes Lig og kysset hendes Haand
til Farvel, og hans Alderdom mangler dens storladne
Ensomhed, idet hun nu tildigtes som Fortrolig.
Det var vistnok bedst, om de, hvis Fantasi drager
dem til Historien, ganske simpelt gjorde sig til
Historieskrivere, da de i den historiske Fortællings
Kunst kan faa Anvendelse4 for al den Fantasi, de
har; hos os slaar de sig imidlertid næsten altid paa
Digtekunsten. Havde Mommsen været dansk, saa havde
han skrevet Sørgespil af den romerske Historie;
havde Gobineau været Tysker, saa havde han nøjedes
med at holde sig til den historiske Sandhed.
Er Digteren, der forholder sig til Samtiden,
anderledes stillet end den, der gengiver Fortiden,
saa er der dog vidt forskellige Maader, paa hvilke
Digterværket kan forholde sig til Samtidens Liv,
Maader, der afhænger af Forfatterens Udvikling og
maaske især af hans Alderstrin.
Der er Bøger, som snarere overskuer Livet,
end de genspejler det, Bøger, som meddeler en
Livsbetragtning, en Synsmaade, snarere end Livet
selv. Halvhundredaarige Digteres Arbejder (som
f. Eks. Paludan-Mullers Novelle Ungdomskilderi) har
oftere denne Karakter. Men slige Bøger behøver dog
ingenlunde at være
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVI.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
