Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maurice Maeterlinck
89
negtende Handling. Naturen straffer da Barnet
ganske, som havde han paadraget sig Sygdommen ved en
Lavhed.
Vi skuffes i det daglige Liv derved, at der I
det blotte Forhold mellem Aarsag og Virkning, vi
iagttager, synes at herske en vis Retfærdighed. Den,
der dyrker sin Mark eller passer sin Gerning
omhyggeligt, har en Udsigt til at blive velhavende og
anset; den, der forsømmer sin Virksomhed, har Udsigt
til at blive fattig og forkommen. Men der er heri kun
tilsyneladende nogen Moral. Følgen bliver den samme,
hvilken Aarsagen end var til, at Manden forsømte sin
Gerning. Han bliver lige fattig, om han forsømte den,
fordi han var doven, eller fordi han under en Farsot
plejede en Syg og blev smittet af ham. Der er da
ingen virkelig Retfærdighed i Naturen, og vilde vi
følge dens Eksempel, kom vi til som den i Livskampen
alene at give de Stærkeste, de Hensynsløseste og
bedst Bevæbnede Ret.
Paa Menneskehedens nuværende Udviklingstrin
hersker der en ikke ringe Uklarhed desangaaende i
de almindeligt Dannedes Sind, og dette spores ret
tydeligt hos dem, hvis Fag det er at fremstille og
fortolke det virkelige Liv, med andre Ord: oplyse
de skjulte Aarsager til Medgang og Modgang, Sejr
og Vanskæbne, saaledes hos Digterne af alvorlige
Skuespil.
Ved at se tilbage paa sin Ungdoms Frembringelser har
Maeterlinck følt sig slaaet af sin Samtids Uklarhed
og ringe Ærlighed i Opfattelsen af Skæbnens Forhold
til Retfærdigheds-tanken. Hos mange af de gamle Tiders
Digtere herskede der jo ingen Tvivl. Sofokles troede
paa den græske Skæbne, Calderon paa den katolske
Gud, Corneille paa den heltemodige Vilje, der gør
sin Pligt. Men i vore Dage er der faa Pligter, som
ikke omtvistes; vi tror ikke mere paa en ubøjelig
Skæbne, der med bevidst Snedighed ad hundrede Omveje
driver et Menneske til en vis Handling, han af al
Magt stræber at undfly; og en Mirakeltro som den,
der er lagt for Dagen i Calderons Dramer, findes kun
udenfor Civilisationen.
Dersom min Nabo Slag i Slag mister sin Hustru ved
en Jernbaneulykke, sin ene Søn ved et Skibbrud, sin
anden ved en Ildebrand, sin Datter ved Sygdom, saa
falder det mig ikke ind deri at se en Guddommens Hævn
eller en usynlig Retfærdighed eller en forudbestemt
Skæbne. Derimod undres jeg ikke altfor meget, dersom
han, hvis Hjerne er bleven rystet ved alle disse
Slag, finder noget Overnaturligt i det, som har ramt
ham; kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
