Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Maurice
Maeterlinck
mener jeg ikke, at han i sin Tilstand er særlig egnet
til at opdage skjulte Sandheder om Verdensordenen.
Maeterlinck vender sig derfor imod de moderne Digtere,
der har forsøgt at paavise en Art Naturretfærdighed
i deres Skuespil, som f. Eks. Ibsen har gjort det
i Gengangere. Hvis der i et særligt Tilfælde af
Arvelighed, som det af Ibsen berørte, muligvis er
en Slags tilfældig Retfærdighed, saa viser den sig,
som naar en Pil, der af en Blind afskydes mod en
Folkemængde, ved et Tilfælde rammer en Morder.
Men hvad enten Digterne for Tiden føler det eller
ej, der er noget i høj Grad Ansporende i den Tanke,
at Retfærdigheden ikke har andet Raaderum end det,
vi giver den, og kun bliver Skæbne, hvis vi gør den
dertil.
II
(Det Hemmeligheds falde)
(1904)
Man har i Almindelighed mere Fornøjelse af Digterne,
naar de digter, end naar de tænker. Imidlertid
er det jo de færreste, der (som Ibsen) aldrig
optræder udenfor Digtekunsten og aldrig udtaler en
Overbevisning i eget Navn; mange er foruden Digtere
meget andet, Talere, Folkeførere, Præster, Politikere,
Kritikere, Journalister.
Digteren Maeterlinck er mindre en Tænker end
en Grubler. Germansk Betænksomhed og fransk
Skønhedskærlighed ruller forenede i hans
flamsk-wallonske Blod. Hans Prosastil er som hans
Væsen dvælende, derfor lidt langsom og træg, men den
er aandfuld, dybtsøgende uden Overfladens Esprit, nu
og da tynget af Omstændelighed, især hvor den anvender
en Mangfoldighed af tekniske eller botaniske Fagord,
alt i alt en righoldig, men ingen indsmigrende Stil.
Han har nylig udgivet seksten Essays under den»noget
dunkle Titel Den dobbelte Have (de moderne og de
gammeldags Blomsters?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
